Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 208 — Stigningen gøres større med Bibeholdelse af Diameteren; Diameteren eller Skruebladarealet gøres mindre med Bibeholdelse af Stigningen. 351. Skruebladenes Sidetryk. Vandets Tryk mod Skruebladene kan opløses i en langskibs Komposant, det fremdrivende Tryk, og en tvær- skibs Komposant, Skruebladenes Sidetryk', dette vil være lige stort for alle Bladene, dersom Skruen arbejdede i en sammenhængende Vand- masse, hvis Hastighed var lige stor overalt. Af de nedenfor nævnte Grunde kan Sidetrykket for Bladene i deres øverste Stilling blive for- skelligt fra Sidetrykket i deres nederste Stilling; Forskellen mellem de to Sidetryk, der jo virker i modsatte Retninger, søger dels at sætte Skibets Agterende i Rystelser, dels at dreje Skibet. Gaar et Enkeltskrueskib med en høj Hastighed, saa at Skruen er dybt nedsænket under Agterbølgen, vil Skruebladene i deres øverste Stilling have en større Virkning end i deres nederste, fordi Følgevandet fortrinsvis i og ved Overfladen slæbes noget med af Skibet, saa at den Vandet bibragte Hastighedsforandring bliver størst for Bladene i deres øverste Stilling. Et Enkeltskrueskib med højreskaaren Skrue drejer derfor under disse Forhold bedre til SB end til BB. Er Skruebladene tæt ved eller skærer de Overfladen, kan denne Virkning til Drejning helt ophøre; det kan endog ske, at Skruen virker til Drejning til den modsatte Side af den anførte. Sættes Maskinen i Gang, har Skibet ikke nogen videre Fart frem- efter, eller har det Sakning, vil det under Drejningen øverst værende Blad komme til at arbejde paa en Blanding af Luft og Vand, fordi det er tæt ved Vandoverfladen, og møder derved ikke saa stor en Modstand, som det under Drejningen underst værende Blad, der ved at være dybt nedsænket virker paa en sammenhængende Vandmasse. Under disse Forhold har Skruebladene i deres nederste Stilling en større Virkning end i deres øverste. Dette bevirker, at et Skib med højreskaaren Skrue drejer med Forenden bedre BB end SB over, naar Maskinen sættes i Gang for Frem, og bedre SB end BB over, naar Maskinen bakker. Skruens drejende Indflydelse er i sidste .Tilfælde meget betydelig; det er for at denne kan fremskynde Skibets Drejning til SB, naar Maskinen kastes om til Bak for at undgaa et Sammenstød, at man i Reglen giver Enkeltskrueskibe højreskaarne Skruer. I Tvillingskrueskibe virker Skruerne ikke til Drejning, naar de begge bakker eller gaar frem med samme Omdrejningshastighed, fordi de da har forskellig Omdrejningsretning, saa at Sidetrykkene ophæver hinanden. 352. Skruens Omdrejningsretning. Den lodrette Komposant af Trykket eller 1 rækket paa Forbindelsesslangen er Dampens Tryk paa Stemplet, den vandrette Komposant er Krydshovedets Sidetryk. Da Maskinen skal