Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 208 —
Stigningen gøres større med Bibeholdelse af Diameteren;
Diameteren eller Skruebladarealet gøres mindre med Bibeholdelse af
Stigningen.
351. Skruebladenes Sidetryk. Vandets Tryk mod Skruebladene kan
opløses i en langskibs Komposant, det fremdrivende Tryk, og en tvær-
skibs Komposant, Skruebladenes Sidetryk', dette vil være lige stort for
alle Bladene, dersom Skruen arbejdede i en sammenhængende Vand-
masse, hvis Hastighed var lige stor overalt. Af de nedenfor nævnte
Grunde kan Sidetrykket for Bladene i deres øverste Stilling blive for-
skelligt fra Sidetrykket i deres nederste Stilling; Forskellen mellem de to
Sidetryk, der jo virker i modsatte Retninger, søger dels at sætte Skibets
Agterende i Rystelser, dels at dreje Skibet.
Gaar et Enkeltskrueskib med en høj Hastighed, saa at Skruen er
dybt nedsænket under Agterbølgen, vil Skruebladene i deres øverste
Stilling have en større Virkning end i deres nederste, fordi Følgevandet
fortrinsvis i og ved Overfladen slæbes noget med af Skibet, saa at den
Vandet bibragte Hastighedsforandring bliver størst for Bladene i deres
øverste Stilling. Et Enkeltskrueskib med højreskaaren Skrue drejer derfor
under disse Forhold bedre til SB end til BB. Er Skruebladene tæt ved
eller skærer de Overfladen, kan denne Virkning til Drejning helt ophøre;
det kan endog ske, at Skruen virker til Drejning til den modsatte Side
af den anførte.
Sættes Maskinen i Gang, har Skibet ikke nogen videre Fart frem-
efter, eller har det Sakning, vil det under Drejningen øverst værende
Blad komme til at arbejde paa en Blanding af Luft og Vand, fordi det
er tæt ved Vandoverfladen, og møder derved ikke saa stor en Modstand,
som det under Drejningen underst værende Blad, der ved at være dybt
nedsænket virker paa en sammenhængende Vandmasse. Under disse
Forhold har Skruebladene i deres nederste Stilling en større Virkning
end i deres øverste. Dette bevirker, at et Skib med højreskaaren Skrue
drejer med Forenden bedre BB end SB over, naar Maskinen sættes i
Gang for Frem, og bedre SB end BB over, naar Maskinen bakker.
Skruens drejende Indflydelse er i sidste .Tilfælde meget betydelig; det er
for at denne kan fremskynde Skibets Drejning til SB, naar Maskinen
kastes om til Bak for at undgaa et Sammenstød, at man i Reglen giver
Enkeltskrueskibe højreskaarne Skruer.
I Tvillingskrueskibe virker Skruerne ikke til Drejning, naar de begge
bakker eller gaar frem med samme Omdrejningshastighed, fordi de da
har forskellig Omdrejningsretning, saa at Sidetrykkene ophæver hinanden.
352. Skruens Omdrejningsretning. Den lodrette Komposant af Trykket
eller 1 rækket paa Forbindelsesslangen er Dampens Tryk paa Stemplet,
den vandrette Komposant er Krydshovedets Sidetryk. Da Maskinen skal