Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 209 — kunne gaa baade Frem og Bak, maa Sidetryk i begge Retninger kunne optages (§ 124). Er Skruen højreskaaren, og Krydshovedet har enkelt Styr, vil Styre- planet være om BB; det vender da ud mod Manøvrepladsen og kan derfor lettere tilses og smøres; ligeledes kan Krurntappanderne lettere ♦beføles, naar de bevæger sig oven fra nedefter henirnod Maskinisten, end naar de fra Bundrammen drejer opefter. I Enkeltskrueskibe med højre- skaarne Skruer er Manøvrepladsen derfor om SB (§§ 196 og 351). Er i et Tvillingskrueskib Manøvrepladsen mellem Hovedmaskinerne, og disse er aabne, vil begge Fremstyreplaner vende mod midtskibs, saa- fremt Drivskruerne drejer indefter. Med denne Ordning har den ansvars- havende Maskinist en god Oversigt over begge Maskiner, og der er andre maskintekniske Fordele ved den, hvorfor den findes i visse Skibe. Sædvanligt er Skruerne udaddrejende; Manøvrepladserne er da i Borde. 353. Fremdrivningsmodstanden. Den egentlige Skibsmodstand. Hoved- maskinen skal gennem Fremdrivningsmidlet overvinde den Modstand, Frem- drivningsmodstanden, som Skibet møder mod Fremdrivning gennem Vandet. Denne Modstand er sammensat af forskellige Elementer, hvoraf den væsent- ligste er den egentlige Skibsmodstand (resistance of ship), der bestaar af 1) Gnidningsmodstanden, 2) Hvirvelmodstanden og 3) Bølgemodstanden. 1) Gnidningsmodstanden (frictional resistance) skyldes Gnidningen mellem Vandet og Skibets vaade Overflade (wetted surface). Er denne S og Skibets Hastighed v, bliver tilnærmelsesvis Gnidningsmodstanden R — f • S . «1,83^ hvor Enhederne er henholdsvis kg, m2 og m/Sek. og f en Gnidningskoefficient, der for en glat Overflade som en nylig malet Skibsbund kan sættes til 0,2 for en 1 m lang Overflade, dalende til 0,15 for en 50 m lang Overflade og derover. Er Overfladen som middelgroft Sandpapir, har f den dobbelte Værdi. Aarsagen til, at Gnidningsmodstanden er forholdsvis større for en kort end fol- en lang Overflade, skyldes den Omstændighed, at Overfladen trækker Vandet, der er i Berøring med den, fremefter, hvorved den relative Hastighed mellem Overfladen og Vandet bliver mindre, jo længere Overfladen er. Gnidningsmodstanden er ved almindelige Hastigheder det vigtigste Element (80 til 90 %) af Skibsmodstanden, navnlig naar Skibsbunden er uren (§ 355); ved hurtiggaaende Skibes høje Hastigheder kan den sættes til 40 til 60 % af Skibsmodstanden (se nedenfor). 2) Trækkes en plan Flade gennem Vand, i hvilket den er dybt nedsænket, i en Retning vinkelret paa Fladen, vil Vandet i Nærheden af denne blive sat i Bevægelse og danne Hvirvler; Pladens Modstand mod at trækkes gennem Vandet kaldes Hvirvelmodstanden (eddy resistance). Denne Alodstand R er proportional med Produktet af Fladens Areal A og Kvadratet paa Hastigheden v og kan i fersk Vand sættes til: Aage Rasmussen: Skibsmaskinlære, 4. Udg. 14