Skibsmaskinlære

— 210 — R, = 81 Av2, hvor Enhederne er kg, m2 og m/Sek. Paalidelige Forsøg haves dog ikke paa dette Omraade. Trækkes et Legeme, hvis Form er et Parallelepipedum, gennem Vandet under dettes.Overflade, vil Hvirveldannelsen særligt finde Sted ved de to forreste Hjørner og agten for Agterfladen (Fig. XIV, 6). Ved Legemer af fulde Former med skarpe Hjørner er denne Mod- stand meget betydelig. Skibe bør derfor have for Fremdrivningen gode Linier, d. v. s. man skal undgaa pludselige og skarpe Overgange i Skibs- formen under Vandet; dette maa kunne slippe Agterskibet let uden at føres med og blive sat i Hvirvler; et fyldigt Agterskib skaber derfor en stor Hvirvelmodstand. Alle fremspringende Genstande under Vandet, saa- som Skruenav og Akselbærere, bør ligeledes gives en saadan Form, at Hvirveldannelse undgaas saa meget som muligt. Et pæreformet Legeme er sværere at trække gennem Vandet, naar Stilken er forrest, end naar den vender agterefter; Akselbæreres Tværsnit spidser derfor til agterefter. I et velformet Skib vil Hvirvelmodstanden være omkr. 6 % af Gnidnings- modstanden. 3) Over en vis Hastighed af Skibet sætter dette Vandet ved Over- fladen i Bevægelse; hertil medgaar Energi, og det derved foraarsagede Tab kaldes Bølgemodstanden (wave resistance). Hvert Skib har sit særlige Bølgesystem, der intet har at gøre med Vandets Bølgebevægelse, som skyldes Vinden. Bølgesystemet er foruden af Skibsformen nærmest af- hængig af Skibets Længde og Hastighed gennem Vandet; i Hovedtrækkene bestaar det af et Sæt Tværbølger (transverse wave) og et Sæt Skraabølger (oblique wave); begge Sæt træder kun tydelig frem, naar Skibet drives frem ved en høj Hastighed. Det første Sæt har en Bølgetop, Bovbølgen, tværs paa Skibet og følgende dette ved Skibets Forende. Mindre Tvær- bølger følge efter Bovbølgen, til man ved Skibets Agterende kommer til Agterbølgen, der ligesom Bovbølgen naar op til en anselig Højde i hurtig- gaaende Skibe. Skraabølgerne er ikke saa høje som Tværbølgerne; de danner en Vinkel paa c. 45° med Fremdrivningsretningen. Ved smaa Hastigheder er Bølgemodstanden uden Betydning; for hvert Skib er der en vis Hastighed, inden for hvilken Gnidnings- og Hvirvel- modstanden er de vigtigste Elementer i Skibsmodsf.anden; drives Skibets Hastighed højere op, begynder Bølgemodstanden at faa Betydning, og naar man op over den kritiske Hastighed (critical speed), vokser Bølgemod- standen i høj Grad og danner den væsentligste Del af Skibsmodstanden. Den kritiske Hastighed er, udtrykt i Knob, omtrent = Kvadratroden af Skibets Længde i Fod. Eksempel. Et Skib har under-Vandet Form af et retvinklet Parallelepipedum; dets Længde er 52 m, Dybgaaende 4,25 m og vaade Overflade 700 m2; i denne er ikke med-