Skibsmaskinlære

— 211 — regnet Skibets flade Ender. Find ved 8 Knobs Hastighed Gnidningsmodstanden og Hvir- velmodstanden, der antages at være som for en plan Flade, der trækkes gennem fersk Vand. 8 Knob svarer til 4,116 m/Sek. Skibets Bredde b findes af: 52 (2 • 4,25 + b) = 700 eller b = 5 m. Gnidningsmodstanden er: J? = 0,15 • 700 • 4,116 = c. 1400 kg. Hvirvelmodstanden er: = 81 • 5 • 4,25 • 4,116 2 = c. 29000 kg. Det ses, at Hvirvelmodstanden er mange Gange større end Gnidningsmodstanden. 354. Andre Modstande. En Modstand, som kan faa Betydning, er den Luftmodstand (air resistance), som Skroget og Rejsningen møder; selv i stille Vejr kan den sættes til 2 % af Skibsmodstanden*). Skibsmodstanden forøges, naar Vandet er i Strømning, og Skibet damper op mod Strømmen. For at Vandet kan være i Strømning, maa dets Overflade være hældende; damper Skibet op mod Strømmen, maa det derfor ved Maskinens Ydelse løftes saa meget, som svarer til Vand- overfladens Stigning. Ikke alene over Grunden, men ogsaa relativt til Vandet, bliver Skibets Hastighed altsaa større, naar man damper med Strømmen, end naar man gaar op mod den. Særegen for Skruen som Fremdrivningsmiddel, er den Modstands- forøgelse, som den foraarsager. Er Skruens Hastighed = Skibets, har Skruen ingen Virkning paa Vandet. Under Dampning, maa Skruen imid- lertid have en større Hastighed; ved Sugning trækker den Vandet, som er foran den, til sig; derved formindskes Vandets Tryk mod Agterstæv- nen, hvad der er ensbetydende med en Forøgelse af Alodstanden. Skruens Modstandsforøgelse er særlig stor, naar Skibets Agterende ikke giver Vandet frit Afløb til Skruen. I Skibe med fulde Linier agter kan Modstandsforøgelsen blive 20 % og derover af Skibsmodstanden; i moderne Tvillingskrucskibe strømmer Vandet lettere til Skruerne; For- øgelsen cr da næppe over 15 °/0. 355. Skibsbundens Tilgroning. Jernskibes Bund kan ikke i Længden *) Erfarne Skibsførere mener, at Vind og Sø har følgende Indflydelse paa Hastigheden af Dampere, som befarer Verdenshavene: Medens store Post- og Passager-Hurtigdampere (19 til 22 Knobs Udholdenheds- hastighed, § 368) løber hurtigst under rolige Vejrforhold omtrent ligegyldigt, hvad Vindretningen er i Forhold til Skibets Kurs, løber andre ikke saa hurtiggaaende Dampere (10 til 16 Knobs Udholdenhedshastighed og 4000 til 8000 Register Tons Brutto) hurtigst med haard Kuling agterind, saalænge Søen er rolig. Med høj Sø falder Hastigheden lidt. Med Vinden forind (Vindstyrke 10 efter Beaufort’s Skala) og høj Sø falder Ha- stigheden gennemsnitligt til 2/3 for Hurtigdampere, til for Dampere af Middel- størrelse og til ’/< for smaa Dampere. 14*