Skibsmaskinlære

— 212 — holde sig ren; har Skibet været i Vandet i nogen Tid, vil der paa Bun- den uden Bords have fæstnet sig visse Plante- og Dyrearter, hvorved Overfladen bliver ru og Gnidningsmodstanden mellem Vand og Skibs- bund derfor større. Har Skibet ligget % til 1 Aar eller endnu længere i Vandet, uden at Bunden er bleven renset, er Forøgelsen i Skibsmod- standen ofte meget kendelig og viser sig dels ved en Formindskelse i den største Hastighed, Skibet kan opnaa (§ 366), dels ved en Stigning i Kulforbruget (§ 377). Skibsbundens Tilgroning har derfor en betydelig Indflydelse paa Fremdrivningen. Tilgroningen er afhængig af mange Forhold; Skibe, som holder Søen fra Marts til August, viser gennemgaaende et værre Resultat end de, der er i Fart fra August til Marts; der er mere Grøde i Vandet i Foraars- og Sommermaanederne end i Efteraars- og Vintermaanederne. Mængden af Urenheder paa Bunden forøges stærkt, jo længere Skibet ligger til Ankers. Skibe, som har ligget i Mundingen af Floder, bliver langt hur- tigere urene end Skibe, som har krydset omkring eller ligget til Ankers i salt Vand. Ogsaa synes visse Have og visse Havne at udøve en særlig skadelig Indvirkning, baade hvad angaar Tæring og Urenheder. Spirerne til Plante- og Dyreorganismerne er til Stede i større Mæng- der i Overfladevandet nær ved Kysten end i det dybe Vand. Derfor fæst- ner Spirerne sig bedst paa Skibet, naar dette ligger i Havn. Har Spirerne først faaet Rodfæste, foregaar Tilgroningen hurtigt. 1 mange Tilfælde synes Brakvand at virke heldigt til at holde Skibsbunden ren, idet fersk Vand er uforeneligt med Væksten af visse Slags Søplanter, medens salt Vand tilsyneladende er ligesaa ufordøjeligt for Ferskvandsorganismerne. Paa en ren Jernbund kan hverken Planter eller Dyr finde Rodfæste; først naar Pladen er dækket, med Rust eller med en beskyttende Maling (§ 415), kan disse Organismer hefte sig fast. Det har endog ofte vist sig, at det bedste rusthindrende Middel fremmer Tilgroningen og omvendt. Modvirkning af Tilgroningen omtales i § 415. Er Drivskruens Overflade ru, tabes betydeligt ved Gnidningsmod- stande, fordi Skruen skærer sig gennem Vandet med en betydelig Hastig- hed. Blanke Metalskruer giver derfor Skibet en større Hastighed end Jern- eller Staalskruer, idet disse sidste hurtigt bliver ru paa Overfladen. 356. Dybgaaendets Indflydelse. Saa længe Skruen er nedsænket under Vandoverfladen, vil Skibet være lettere al drive frem, jo højere det ligger paa Vandel. Skibets Deplacement og dets vaade Overflade vokser med Dybgaaendet, og da Skibsmodstandens forskellige Elementer vokser med Deplacementet og den vaade Overflade, maa Maskinen udvikle en større Ydelse for at drive Skibet frem ved en bestemt Hastighed, jo dybere Skibet ligger paa Vandet. Skibet kan altsaa ikke opnaa en saa stor Ha- stighed, naar det er dybt lastet, som naar det er let lastet.