Skibsmaskinlære

— 213 — Ved godt nedsænkede Skruer virker Vandets Trykhøjde over disse samt Yderluftens Tryk til at holde Vandet i Berøring med Skruernes Forflader; Skruerne vil arbejde i massivt Vand, kun ser man en mere eller mindre langstrakt Hvirvel Luft, udskilt af Vandet ved Skruernes Virken paa dette, følge Bladtippene skraat udefter. Det har imidlertid vist sig, at udover en vis Grænse kan Vandet ikke følge Bladenes Forflader, selv om Skruen er dybt nedsænket; der danner sig foran Forfladerne en af Hvirvler omgiven Hule, som fyldes dels med den medrevne og den i Vandet værende Luft dels med Vand- damp, Skruens Huledannelse (cavitation). Da der er Undertryk i Hulen, vil Vandet nemlig fordampe selv ved almindelige Varmegrader. Til at vedligeholde denne Hule, medgaar en stor Del af Maskinens Ydelse, og Drivskruens Virkningsgrad (§ 385) daler. Dette Forhold er særligt frem- trædende i hurtiggaaende Skibe, hvis Drivskruer derfor har særlig store Bladarealer. 357. Indflydelsen af Skruens Nedsænkning. Som anført giver Skruen Fremdrift ved at sende Vand i Bevægelse agterefter; dette sker dels ved, at Vandet skubbes agterefter af Skruebladenes Agterflader, dels ved, at det trækkes agterefter hen mod Forfladerne. Gaar Skruen hurtigt rundt, og er den saa lidt nedsænket, at den ved at -skære Vandoverfladen trækker Luft med sig, f. Eks. naar Skibet er ballastet, vil Vandet ikke blive suget hen mod Skruen, fordi ethvert Undertryk foran denne straks ophæves af den nedsugede Luft; Vandet pidskes til Skum; kun en Del af Skruebladenes Agterflader virker til at give Vandet Bevægelse agterefter, Skruens Virkningsgrad daler, og ofte be- høves en større Maskinkraft til at drive Skibet frem med en bestemt Hastighed, end naar Skibet er lastet saa meget, at Skruen faar en pas- sende Nedsænkning. Skibets Styrlastighed har Indflydelse paa Slippen og derigennem paa Skibets Hastighed. I smult Farvande, hvor Søen ikke naar en saa- dan Højde, at Skruen løftes op af Vandet, vil man ofte opnaa det bedste Resultat i Retning af Fremdrivning, naar Skibet ligger let agter, saa at den fyldige Del af Agterenden er løftet fri af Vandet; der slæbes da mindre Vand med Skibet. Skal Skibet dampe over større, aabne Farvande, bør man derimod give det en stor Styrlastighed agterefter, for at Skruen ikke i Søgang skal blive løftet op af Vandet. 358. Vanddybdens Indflydelse. Løber et Skib fra dybt ind paa lægt Vand, vil det for samme Hestekraft faa en mindre Fart; Bølgemodstan- den afhænger nemlig af Vanddybden, og er denne under 4 til 8 Gange Dybgaaendet, vokser Tværbølgerne i Højde paa det læge Vand, og Ski- bets Hastighed kan falde flere Knob, uagtet Maskinkraften er uforandret.