Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 214 —
Det kan derfor let hænde, at man, i Stedet for at vinde Tid, forlænger
Rejsetiden, naar man, for at forkorte Rejsedistancen, løber ind paa lægt
Vand uden at have taget Hastighedstabet i Betragtning.
For et almindeligt Skib er det derfor som Hovedregel fordelagtigst
at sejle paa saa dybt Vand som muligt; for hurtiggaaende Skibe vil Ind-
flydelsen af Vanddybden først ophøre, naar denne er over 40 m. Kun
ved lave Hastigheder vil Farten være uafhængig af Vanddybden.
Ved Fremdrivningen paa lægt Vand af mindre Fartøjer, der drives
op til meget høje Hastigheder i Forhold til deres Størrelse, indtræder
det mærkelige Forhold, at over en bestemt, af Vanddybden afhængig
Hastighed, behøves en mindre Hestekraft til Fremdrivningen, og en større
Maksimum-Hastighed kan öpnaas, end om Fartøjet løb paa dybt Vand.
Da dette særlige Fremdrivningsforhold ikke har Betydning for Skibe
af almindelige Typer og sædvanlige Hastigheder, skal det ikke omtales
nærmere i denne Lærebog.
Derimod skal kort nævnes Vanddybdens Indflydelse paa Styrlastig-
heden. Ved mindre Fartøjers Hastigheder over den kritiske kan lægt
Vand fremkalde en, af Hastigheden over Grunden afhængig, ejendomme-
lig Bølgedannelse; Fartøjet sætter sig „paa Halen“, og Forstævnen hæ-
ves; det synes, som om Fartøjet løber op ad Skraaningen paa den ved
dets Hastighed skabte Bølge.
Denne Styrlastighedsforandring skyldes Vandets opadvirkende Tryk
mod Boven i Forbindelse med en Formindskelse af Trykket mod Agter-
enden, hidrørende fra, at Vandet, som deplaceres af Fartøjet, ikke kan
følge dette med den fornødne Fart.
Ovenstaaende er særligt fremtrædende ved mindre Fartøjer ved høje
Hastigheder i Forhold til deres Størrelse og Længde. Men ogsaa for
større Skibe faar Vanddybden ofte Indflydelse paa Styrlastigheden, idet
Skibet paa lægt Vand i aabent Farvande kan røre Grunden, uagtet Vand-
dybden er større end Dybgaaendet af Skibet, naar dette ligger stilte;
Skibets Dybgaaende agter bliver større under Farten, og Forøgelsen
vokser med Skibets Hastighed og med den aftagende Vanddybde samt
afhænger af Skibsformen.
Denne Virkning er endnu mere udpræget i Kanaler; her vil Dyb-
gaaendets Forøgelse tillige være ledsaget af en Sænkning af Vandspejlet
selv ved de Hastigheder, det er tilladt at gaa med i Kanaler, og den
virkelige Hastighed vil kun være omkr. 2/s af den normale paa dybt Vand.
Vanddybden i Farvande, der besejles af store Skibe, bør derfor være
mindst lr/2 m større end disses Dybgaaende, naar de ligger stille.
359. Tabene ved Fremdrivning. Maskinens effektive Hestekraft med-
gaar til at udrette følgende Arbejder: