Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
r- 3 — ikke ikke ikke Skotske Kul egner sig godt til Skibsbrug. Magre Kul (non bituminous coal) indeholder faa eller ingen begagtige Bestanddele. De benyttes fortrinsvis i Hurtigdampere og Orlogsskibe. Som Eksempel skal nævnes Wales-Kul (welsh coal), der har et glinsende Udseende, et knudret Brud, giver kun lidt Røg, besidder en høj Varme- ovne, brænder med en svagt lysende Flamme og giver, naar de knuses, et glinsende Støv. De er tungere og stuver derfor i et givet Rum bedre end fede Kul. Wales-Kul er fortrinlige til Skibsbrug. Imod disse Kul kan ind- vendes, at de har et højt Antændelsespunkt, fordrer en stærk Træk, er dyre, falder let i Støv ved Omladning og støver meget paa Fyrpladsen. Støvet kan give Anledning til Selvantændelse (spontaneous ignition). Änthracit-Kul (anthracite coal) er udpræget magre Kul. De bestaar næsten udelukkende af Kulstof, besidder en meget høj Varmeovne, er skøre, springer let i Smaastykker under Opvarmning og brænder uden Flamme. Westfalske Kul ligner en Blanding af Newcastle- og Wales-Kul; hyp- pigt er de bagende og giver en sort Røg. De har en god Varmeevne. Gode Kul indeholder omkr. 80 % Kulstof og 4 % Brint; Resten er Aske, Vand, Ilt, Svovl m. m. Koks (coke), der faas fra (jasværkerne, bestaar hovedsageligt af Kulstof og en ringe Mængde Aske og Vand; de giver mere intensiv Hede end Kul, bager ikke sammen, giver næsten ingen Røg, har et højt An- tændelsespunkt og fordrer en kraftig Træk. Den bedste Slags Koks kaldes Cinders. Formkul (briquettes) er sammenpressede smaa Kulstykker eller Kul- smuld med et sammenbindende Stof saasom Kultjære. Stablede, optager de mindre Plads og kan bedre taale længere Tids Lagring end alminde- lige Kul; desuden er de ikke tilbøjelige til Selvantændelse. 3. Fordringer, som bør stilles til Kul til Skibsbrug. Da Forbræn- dingens F uldstændighed og dermed Fremdrivningsøkonomien i høj Grad er afhængig af Brændslet, skal vi først gennemgaa, hvilke Fordringer, der bør stilles til det: Kullene bør besidde en høj Brændværdi (§ 69); have et lavt Antændeisespunkt •(§ 61); forbrænde hurtigt, for at Ildstedet efter Paafyringen hurtigt kan naa sin fulde Nyttevirkning; de tre nævnte Fordringer tilfredsstilles bedst ved at benytte en Blanding af en fed og mager Kulsort, f. Eks. Newcastle- og Wales-Kul; indeholde Urenheder eller sprængbare Gasarter; have været oplagte i længere Tid i fri Luft: være tilbøjelige til Selvantændelse;