Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
r- 3 —
ikke
ikke
ikke
Skotske Kul egner sig godt til Skibsbrug.
Magre Kul (non bituminous coal) indeholder faa eller ingen begagtige
Bestanddele. De benyttes fortrinsvis i Hurtigdampere og Orlogsskibe.
Som Eksempel skal nævnes Wales-Kul (welsh coal), der har et glinsende
Udseende, et knudret Brud, giver kun lidt Røg, besidder en høj Varme-
ovne, brænder med en svagt lysende Flamme og giver, naar de knuses,
et glinsende Støv. De er tungere og stuver derfor i et givet Rum bedre
end fede Kul.
Wales-Kul er fortrinlige til Skibsbrug. Imod disse Kul kan ind-
vendes, at de har et højt Antændelsespunkt, fordrer en stærk Træk, er
dyre, falder let i Støv ved Omladning og støver meget paa Fyrpladsen.
Støvet kan give Anledning til Selvantændelse (spontaneous ignition).
Änthracit-Kul (anthracite coal) er udpræget magre Kul. De bestaar
næsten udelukkende af Kulstof, besidder en meget høj Varmeovne, er
skøre, springer let i Smaastykker under Opvarmning og brænder uden
Flamme.
Westfalske Kul ligner en Blanding af Newcastle- og Wales-Kul; hyp-
pigt er de bagende og giver en sort Røg. De har en god Varmeevne.
Gode Kul indeholder omkr. 80 % Kulstof og 4 % Brint; Resten er
Aske, Vand, Ilt, Svovl m. m.
Koks (coke), der faas fra (jasværkerne, bestaar hovedsageligt af
Kulstof og en ringe Mængde Aske og Vand; de giver mere intensiv Hede
end Kul, bager ikke sammen, giver næsten ingen Røg, har et højt An-
tændelsespunkt og fordrer en kraftig Træk. Den bedste Slags Koks
kaldes Cinders.
Formkul (briquettes) er sammenpressede smaa Kulstykker eller Kul-
smuld med et sammenbindende Stof saasom Kultjære. Stablede, optager
de mindre Plads og kan bedre taale længere Tids Lagring end alminde-
lige Kul; desuden er de ikke tilbøjelige til Selvantændelse.
3. Fordringer, som bør stilles til Kul til Skibsbrug. Da Forbræn-
dingens F uldstændighed og dermed Fremdrivningsøkonomien i høj Grad
er afhængig af Brændslet, skal vi først gennemgaa, hvilke Fordringer,
der bør stilles til det:
Kullene bør besidde en høj Brændværdi (§ 69);
have et lavt Antændeisespunkt •(§ 61);
forbrænde hurtigt, for at Ildstedet efter Paafyringen hurtigt kan naa sin
fulde Nyttevirkning; de tre nævnte Fordringer tilfredsstilles bedst
ved at benytte en Blanding af en fed og mager Kulsort, f. Eks.
Newcastle- og Wales-Kul;
indeholde Urenheder eller sprængbare Gasarter;
have været oplagte i længere Tid i fri Luft:
være tilbøjelige til Selvantændelse;