Skibsmaskinlære

r- 3 — ikke ikke ikke Skotske Kul egner sig godt til Skibsbrug. Magre Kul (non bituminous coal) indeholder faa eller ingen begagtige Bestanddele. De benyttes fortrinsvis i Hurtigdampere og Orlogsskibe. Som Eksempel skal nævnes Wales-Kul (welsh coal), der har et glinsende Udseende, et knudret Brud, giver kun lidt Røg, besidder en høj Varme- ovne, brænder med en svagt lysende Flamme og giver, naar de knuses, et glinsende Støv. De er tungere og stuver derfor i et givet Rum bedre end fede Kul. Wales-Kul er fortrinlige til Skibsbrug. Imod disse Kul kan ind- vendes, at de har et højt Antændelsespunkt, fordrer en stærk Træk, er dyre, falder let i Støv ved Omladning og støver meget paa Fyrpladsen. Støvet kan give Anledning til Selvantændelse (spontaneous ignition). Änthracit-Kul (anthracite coal) er udpræget magre Kul. De bestaar næsten udelukkende af Kulstof, besidder en meget høj Varmeovne, er skøre, springer let i Smaastykker under Opvarmning og brænder uden Flamme. Westfalske Kul ligner en Blanding af Newcastle- og Wales-Kul; hyp- pigt er de bagende og giver en sort Røg. De har en god Varmeevne. Gode Kul indeholder omkr. 80 % Kulstof og 4 % Brint; Resten er Aske, Vand, Ilt, Svovl m. m. Koks (coke), der faas fra (jasværkerne, bestaar hovedsageligt af Kulstof og en ringe Mængde Aske og Vand; de giver mere intensiv Hede end Kul, bager ikke sammen, giver næsten ingen Røg, har et højt An- tændelsespunkt og fordrer en kraftig Træk. Den bedste Slags Koks kaldes Cinders. Formkul (briquettes) er sammenpressede smaa Kulstykker eller Kul- smuld med et sammenbindende Stof saasom Kultjære. Stablede, optager de mindre Plads og kan bedre taale længere Tids Lagring end alminde- lige Kul; desuden er de ikke tilbøjelige til Selvantændelse. 3. Fordringer, som bør stilles til Kul til Skibsbrug. Da Forbræn- dingens F uldstændighed og dermed Fremdrivningsøkonomien i høj Grad er afhængig af Brændslet, skal vi først gennemgaa, hvilke Fordringer, der bør stilles til det: Kullene bør besidde en høj Brændværdi (§ 69); have et lavt Antændeisespunkt •(§ 61); forbrænde hurtigt, for at Ildstedet efter Paafyringen hurtigt kan naa sin fulde Nyttevirkning; de tre nævnte Fordringer tilfredsstilles bedst ved at benytte en Blanding af en fed og mager Kulsort, f. Eks. Newcastle- og Wales-Kul; indeholde Urenheder eller sprængbare Gasarter; have været oplagte i længere Tid i fri Luft: være tilbøjelige til Selvantændelse;