Skibsmaskinlære

__ 4 — have en stor Sammenhængskraft og Vægtfylde; have svag Tilbøjelighed til at bage sammen samt kunne anskaffes i Søstæderne. Af Urenheder i Kul er Svovl særlig skadeligt, idet dette Stof hurtigt ødelægger Ristestængerne og Kedelpladerne; det forbinder sig nemlig med Ilt til Dannelse af Svovlsyrling, som angriber Jernet og gør det let smelteligt. Man kan af Askens Udseende dømme, om Kullene inde- holder Svovl, da det dannede Svovljern giver Asken et rødligt Skær. Friskbrudte Kul indeholder Grubegas, som efterhaanden undviger og sammen med Luften danner en farlig, sprængbar Blanding. Man bør derfor ikke laste Kul, som nylig er brudte eller er tilbøjelige til Selv- antændelse (§ 455 og 463). Paa den anden Side bør man ikke laste Kul, som har været længe oplagt i fri Luft; ved Lagringen mister Kullene nemlig, særligt Yder- lagene, en betydelig Del af deres Varmeovne; desuden bliver de skørere og smuldrer lettere. Kulstykkerne bør i sig selv besidde en saa stor Sammenhængskraft, at de ikke under Omladning, Kulfyldning eller ved at tages frem til Brug- brydes i Smaastykker og Støv. Vægtfylden bør være saa stor som muligt, for at Brændslet kan optage den mindst mulige Plads. Man kan regne, at en Ton Kul*) gennem- snitlig indtager 1,22 m3, saa at 1 m3 Kul, stuvet i Kasserne, vejer omkr. 820 kg (1 engelsk Ton Kul å 2240 Pund indtager omkr. 44 Kubikfod). Størrelsen af de enkelte Kulstykker, naar disse er omtrent lige store, har ikke megen Indflydelse paa Vægten af den Kulmængde, som et givet Rumindhold kan indtage. Derimod vil en Kulsort, hvis Kulstykker er af forskellig Størrelse, stuve bedst. Besidder Kullene lidt Tilbøjelighed til at bage sammen, bliver Tabet ved, at Kulstykker falder gennem Risten, uvæsentlig, og Kullene glider ikke paa Risten under Skibets Bevægelser, hvorved der ellers opstaar blottede Steder paa denne. Kullene bør dog ikke være stærkt bagende, fordi Lufttilførselen derved hemmes, og Fyrene bliver vanskelige at bearbejde. Newcastle-Kul, skotske Kul og lignende Kulsorter kan i Reglen faas i Søstæderne, da de næsten udelukkende benyttes i Handelsskibe. Uden for England faas Wales-Kul som oftest kun i Havne, der hyppigt søges af Orlogsskibe og Hurtigdampere. De almindelige Kendetegn paa gode Kul er, at de ikke smuldrer *) Metersystemet er benyttet overalt, dog er engelsk Maal og Vægt tillige anført, hvor det er anset nødvendigt. Ved Pund, Fod o. s. v. forstaas et engelsk pound, en engelsk foot o. s. v. Varmegraderne er efter Celsius’ Skala.