Skibsmaskinlære

- - 5 — let, er haarde og faste, frembyder et sort, blankt Udseende, giver ved Ituslagning et glinsende Støv, er røgfri og svovlfri. Daarlige Kul kendes paa, at de har et brunt eller graat Udseende og et skiferagtigt Brud, giver ved Ituslagning et jordagtigt Støv og under Forbrændingen megen Aske og Slagge. Eksempel. En Kulkasse af rektangulært Tværsnit er 5 m høj, 2,5 m bred og 10 m lang. Den er helt fyldt, og Skibet bruger 205 kg Kul pr. Sømil (§ 347). Til hvor lang en Distance strækker disse Kul? Kassens Rumindhold = 5 • 2,5 • 10 = 125 m8. Antages, at 1 m3 Kul vejer 820 kg, er Virkningsradien (§ 371) — 125 • 820 : 205 = 500 Sm. 4. Flydende Brændstoffer (liquid fuel). De hyppigst forekommende Kraftolier. Flydende Brændstoffer anvendes dels som Brændeolie (fuel oil) i Dampkedler (§ 7) dels som Kraftolie (motor fuel) til Drift af Oliemotorer (§ 8). De faas i Reglen fra den i Jorden forekommende Jordolie (i Ga- lizien, Rumænien, Texas, Pennsylvanien, Borneo, Baku o. s. v); den bestaar af Kulstof og Brint, ringe Mængder af Svovl, Ilt m. m. Jordolien (crude oil, mineral oil, petroleum) underkastes i Reglen forskellige Processer, idet den kun ganske undtagelsesvis straks kan benyttes efter Bundfældning af Sand m. m. Grundet paa de i Jordolien værende Kulbrinters forskellige Koge- punkter kan man skelne mellem følgende, ved Afdampning (distillation) indvundne tre Hovedprodukter: 1) Benzindestillater (benzine), der har et forholdsvis lavt Kogepunkt og anvendes fortrinsvis som Kraftolie; 2) Petroleumsdestillater (kerosene), der har et højere Kogepunkt og be- nyttes fortrinsvis som Kraftolie og til Belysning; 3) Resten (residue), hvoraf fremstilles Mellemolier, saasom Solarolie, end- videre Smøreolier til Fremstilling af Mineralolier, Vaselin o. s. v., medens det tiloversblevne i Reglen anvendes som Brændeolie. I de senere Aar har man kastet sig over Fremstillingen af Kraftolier af Kul o. 1., saa som Parafinolie, Tjæreolie, Benzol o. s. v. Endvidere tilvirkes Sprit til Spritmotorer af Korn, Kartofler m. m. 5. Undersøgelse af Kraftolier. Disse er kendetegnede ved følgende Egenskaber m. m.: 1) Vægtfylden (specific gravity). Som Hovedregel har de letteste Kul- brinter den største Brændværdi; 2) Flydenhedsgraden (viscosity, fluidity). Denne oplyser om Kraftoliens Evne til ved en given Varmegrad at gennemstrømme smaa Aab- ninger, Rør m. m. Mange Kraftolier er ved almindelige Varmegrader saa tykflydende, at de maa opvarmes før Brugen;