Skibsmaskinlære

— 217 — I vore Farvande findes en udmaalt Mil (measured mile) paa Sjælland ved Vedbæk og en paa Nordsiden af Hveen. Den første egner sig for Skibe og Fartøjer, der har et ringe Dybgaaende og en lille Hastighed; der er smult Vande over den med vestlige Vinde, men Vanddybden er forholdsvis lille. Hveenmilen egner sig for hurtiggaaende og dybtstikkende Fartøjer. \edbækmilens Endepunkter betegnes ved Stænger med Balloner paa Toppen, saa- ledes at Afstanden mellem Mærkelinierne er 1845,5 m eller 6,5 m mindre end 1 Sm. Den udmaalte Distances Længde paa Hveen er = 1996,06 m = 1,078 Sm. Den retv. Kurs er S 49° 0 og Vanddybden omkr. 40 m. Distancens Endepunkter er betegnet ved Stænger med store Trekanter paa Toppen. Naar Løbene skal tage deres Begyndelse, afpasses Maskinens Gang til den valgte Omdrejningshastighed. Der bør afholdes Løb med det største Antal Omdrejninger (Maksimumshastigheden § 366) og med det laveste Antal Omdrejninger, hvormed Maskinen kan gaa jævnt rundt; det sidste Sæt Løb faar Betydning for Maskinisten bl. a. til Bestem- melse af Maskinens Gnidningsmodstande. Desuden afholdes saa mange Løb ved forskellige Hastigheder, som Tiden og Forholdene tillader. Under Løbet holdes Skibet paa støt Kurs; paa Dækket bestemmes Tiden for Løbet; i Maskinen noteres Tællernaskinens Visning ved Løbets Begyndelse og Slutning; under Løbet tages Diagrammer, og Tryk- og Vakuummaaleres Visning, Fyldningsgraden o. s. v. noteres. Naar Løbet er til Ende, staar man et Stykke bort fra Milen, Skibet drejes rundt paa modsat Kurs, og for at man kan eliminere Strømmens Indflydelse, afholdes derefter et andet sammenhørende Løb paa samme Maade som det første og med samme Omdrejningshastighed af Maskinen. Saasnart de to sammenhørende Løb er til Ende, afpasses Maskinens Gang til en ny Omdrejningshastighed, og det næste Sæt Løb afholdes som før. Paa Dampprøveskemaet anføres, foruden Hovedresultaterne, alle Op- lysninger, som kan have Betydning ved Bedømmelsen af Forholdet mellem Maskinens Ydelse og Skibets Hastighed, saasom Vind og Vejr, Vanddybden, Dybgaaendet, Skibets Deplacement og Middelspantareal, Skibsbundens Renhed, i Skibe med Sejlkraft: om Rejsningen er om- houg o. s. v. Sædvanligt afsættes Resultaterne i Kurveform (se nedenfor). 362. Omdrejningskurven konstrueres paa følgende Maade: I en passende Skala afsættes Skibets Hastighed fra et Begyndelses- punkt O langs Abscisseaksen OX (Fig. XIV, 22). Lad f. Eks. OMr frem- stille Skibets Hastighed paa en af de afholdte Hastighedsprøver I en anden Skala afsættes det til Hastigheden svarende Antal O/M paa Linier, Ordinater, som trækkes Ordinataksen OY. Saaledes fremstiller Linien