Skibsmaskinlære

— 223 — bruge bedre Kul og have forholdsvis større Maskinbesætninger end al- mindeligt for at sikre en hurtig og paalidelig Overfart ved en høj Ud- holdenhedshastighed. I den almindelige Fragtdamper (tramp) derimod træder Økonomien i Forgrunden; det lønner sig i Reglen bedst at bruge de Kul, man kan faa uden at stille særlige Krav til Kvalitet og Harp- ning, og Maskinbesætningen indskrænkes saa meget, som en forsvarlig Pasning af den langsomtgaaende Maskine og ikke forcerede Kedler tillader. At bestemme den største Hastighed med et mindre Antal Kedler i Brug eller i Tvillingskrueskibe med kun een Hovedmaskine i Gang har nærmest kun Interesse for Krigsmarinen. Eksempel. Med et Dampskib, hvis Længde er 45,5 m, er der afholdt følgende Prøver: Prøve O/M IHK Fart Maksimumsløb 204 995 13,0 Fuldkraftsprøve 202 978 12,85 Udholdenhedsprøve . . 180 690 12,0 Med hvilken Potens af Hastigheden varierer Hestekraften mellem 12 og 13 Knob? Er Potensen x, har man 995 _ /_[3,0\æ 690 ~ 112,0/ ’ eller 1,442 = l,083x, hvilket giver logM42 log 1,083 ’ Potensen er stor, fordi 13 Knob er en høj Hastighed for det forholdsvis korte Skib XV. Brændstofforbrug. 369. Brændstofforbruget. I Timen. I maskinfremdrevne Skibe er Brændslet Maskineriets største Forbrugsgenstand; Forbruget af det er derfor af særlig Betydning for en økonomisk Fremdrivning og kan i en- kelte Tilfælde spille en saa vigtig' Rolle, at Skibets Eksistens kan komme til at afhænge af Forbrugets Størrelse i Forhold til Beholdningen. Kun i farefulde Situationer bør man derfor lade Økonomien med Brændslet ude af Betragtning; i alle andre Tilfælde bør man vælge Skibets Hastig- hed og passe Maskineriet saaledes, at unødvendigt Forbrug af Brændsel undgaas.