Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 227 —
372. Fortrinshastigheden. Ved den mest økonomiske Hastighed er
j Fart x .
Brøken: —-----:------------7-7—--- et Maksimum.
Brændstofforbrug 1 linien
Ønsker man at gaa med en Hastighed, som er større end denne,
men dog ikke saa stor, at Fremdrivningen bliver uøkonomisk, kan man
gaa med en Hastighed, hvor Udtrykket:
Fart Fart2 , .
75--y—-e-----— = 5---------, , „ . ---- er et Maksimum,
Brændstof pr. Sm Brændstof 1 Timen
thi jo større Fart man opnaar, og jo mindre Brændstof man samtidigt
forbruger des bedre. Denne Hastighed kaldes Fortrinshastigheden-, denne
er større, jo større Skibets Fuldkraftshastighed er. Det fremgaar i det
hele taget af Forsøg og praktisk Erfaring, at et Skib, som besidder en
høj Fuldkraftshastighed, har et økonomisk og let betjenligt Maskineri
ved Kraftudviklinger mellem y2 og 3/< af Fuldkraftsydelsen.
af Dampprøveforbruget for
Eksempel. Find Fortrinshastigheden paa Grundlag
Dampskibet i § 369. Man vil have: 9 —— = 0,300 ved 9 Knob
30,0 ’ —- = 0,323 - 10 —
31,0 ^4 = 0,319 - 11 —
34,5 12 w = °’277 - 12 -
Fortrinshastigheden ligger altsaa mellem 10 og 11 Knob.
373 . Det konstante og effektive Brændstofforbrug. Som nævnt i § 369
skærer Kurven for Brændstofforbruget i Timen Aksen for Brændstoffor-
bruget over Begyndelsespunktet O (Fig. XIV, 5 og 32). Den afskaarne
Ordinat er det konstante Brændstofforbrug, der altsaa først maa forbræn-
des, før Maskinen kan gaa frem.
Det konstante Kulforbrug i Dampskibe dækker:
2) Forbruget til de særskilt drevne Hjælpemaskiner, som nødvendigvis
maa være i Gang for Hovedmaskinens Drift, saasom Centrifugalpum-
per, Dampfødepumper, Lysmaskiner til Hovedmaskineriets Belysning
o. s. v., hvilket Forbrug for en væsentlig Del er uafhængig af Hoved-
maskinens Gang;
3) Varmetab ved Udstraaling, Lækager, Damp- og Vandspild o. s. v.;
Varmetabene ved f. Eks. Udstraaling fra Kedler, Daniprør m. m. er
i Hovedsagen uafhængige af Maskinens Gang og omtrent ligesaa store,
som naar Hovedmaskinen staar stille;
4) Risten maa være dækket med Kul, saafremt ikke en Del af den
dækkes med Sten e. 1., men derved bliver Forbruget ved lave Hastig-
heder som Fø]ge af et større Tab ved Spildevarme i Skorstenen og
15*