Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 227 — 372. Fortrinshastigheden. Ved den mest økonomiske Hastighed er j Fart x . Brøken: —-----:------------7-7—--- et Maksimum. Brændstofforbrug 1 linien Ønsker man at gaa med en Hastighed, som er større end denne, men dog ikke saa stor, at Fremdrivningen bliver uøkonomisk, kan man gaa med en Hastighed, hvor Udtrykket: Fart Fart2 , . 75--y—-e-----— = 5---------, , „ . ---- er et Maksimum, Brændstof pr. Sm Brændstof 1 Timen thi jo større Fart man opnaar, og jo mindre Brændstof man samtidigt forbruger des bedre. Denne Hastighed kaldes Fortrinshastigheden-, denne er større, jo større Skibets Fuldkraftshastighed er. Det fremgaar i det hele taget af Forsøg og praktisk Erfaring, at et Skib, som besidder en høj Fuldkraftshastighed, har et økonomisk og let betjenligt Maskineri ved Kraftudviklinger mellem y2 og 3/< af Fuldkraftsydelsen. af Dampprøveforbruget for Eksempel. Find Fortrinshastigheden paa Grundlag Dampskibet i § 369. Man vil have: 9 —— = 0,300 ved 9 Knob 30,0 ’ —- = 0,323 - 10 — 31,0 ^4 = 0,319 - 11 — 34,5 12 w = °’277 - 12 - Fortrinshastigheden ligger altsaa mellem 10 og 11 Knob. 373 . Det konstante og effektive Brændstofforbrug. Som nævnt i § 369 skærer Kurven for Brændstofforbruget i Timen Aksen for Brændstoffor- bruget over Begyndelsespunktet O (Fig. XIV, 5 og 32). Den afskaarne Ordinat er det konstante Brændstofforbrug, der altsaa først maa forbræn- des, før Maskinen kan gaa frem. Det konstante Kulforbrug i Dampskibe dækker: 2) Forbruget til de særskilt drevne Hjælpemaskiner, som nødvendigvis maa være i Gang for Hovedmaskinens Drift, saasom Centrifugalpum- per, Dampfødepumper, Lysmaskiner til Hovedmaskineriets Belysning o. s. v., hvilket Forbrug for en væsentlig Del er uafhængig af Hoved- maskinens Gang; 3) Varmetab ved Udstraaling, Lækager, Damp- og Vandspild o. s. v.; Varmetabene ved f. Eks. Udstraaling fra Kedler, Daniprør m. m. er i Hovedsagen uafhængige af Maskinens Gang og omtrent ligesaa store, som naar Hovedmaskinen staar stille; 4) Risten maa være dækket med Kul, saafremt ikke en Del af den dækkes med Sten e. 1., men derved bliver Forbruget ved lave Hastig- heder som Fø]ge af et større Tab ved Spildevarme i Skorstenen og 15*