Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i
— 254 —
Paa tværs af og over Kølen findes de tværskibs Spanter, og oven
paa disse ligger Kølsvinet (keelson), der, som i Fig. 25, kan være en
I-Drager, og i smaa Skibe to sarnmennittede Vinkler, en T-Bulb e. I.
Mellem Kølsvinet og underste Dæk anbringes langskibs indvendig i
Skibet og fastnittet til Spanterne Side- og Kimingskølsvin samt Last-
stringere (side keelson, bilge keelson, bilge stringer); de kan bestaa af
Vinkler, I-Dragere e. 1.
403. Stævnene danner en Fortsættelse af Kølen. Forstævnen (stem)
bestaar af en Jernskinne, der forneden laskes til Kølen og foroven er
bøjet efter Bovens Form. Klædningspladerne flanges mod og nittes til
Forstævnen.
Fig. XVI, 7 viser Agterstævnen (stern post) til et Enkeltskrueskib;
den er i Reglen støbt af Staal og bestaar af Skruestævnen (propeller post)
med Hul til Stævnrørets Agterende, Rorstævnen (rudder post) med Ror-
løkker (gudgeon) paa Agterkanten til at styre Roret, Skoen (sole plate),
der forener de to Stævne, og hvis Forlængelse samles ved Lask til Kø-
len, samt Topstykket (arch piece). De fire Dele danner tilsammen Skrue-
rammen-, til denne og Rorstævnens Forlængelse nittes Yderklædningen.
Forneden paa Rorstævnens Agterkant og i Forlængelse af Skoen findes
Hælen (heel) til Rorets nederste Tap (pintle).
404. Spanterne (frame) giver Yderklædningen den fornødne Stivhed,
og sammen med Dæk og Køl modstaar de Vandets Tryk mod Skibssiden.
Afstanden mellem Spanterne er 40 til 80 cm.
Et tværskibs Spant bestaar i Reglen af:
en Spantevinkel (frame angle bar), hvis ene Flange nittes til Yder-
klædningen fra Køl til øverste Dæk,
en Bundstokplade (floor plate), der i Skibets nedre Del strækker sig
fra Kiming til Kiming, og nittes til Spantevinklen, samt
en Kontravinkel (reverse angle bar), som nittes til Bundstokkens
Inderkant paa modsat Side af Spantevinklen; hvor Bundstokken ophører,
nittes den til Spantevinklens tværskibs Flange.
Fig. XIV, 25 viser den nedre Del af et Spant; ved Kølen samles
de to Siders Spantevinkler ved Hjælp af en Stødvinkel (butt strap angle
bar), der anbringes paa Bundstokken paa modsat Side af Spantevinklerne;
for at skaffe Vandløb er der over disse i Bundstokkene et Par Huller,
Lemmer gatterne (limber hole). Fig. 28 viser Spante- og Kontravinklernes
indbyrdes Stilling i Overskibet.
405. Tanke findes i søgaaende Dampere til Vandballast, hvormed
man kan give det ubelastede Skib en passende Dybgang, Styrlastighed
og Stabilitet. Man anvender Højtanke (deep tank), der begrænses for
Enderne af tværskibs Skodder, foroven af et Dæk, hvis Luger kan lukkes
vandtæt (Fig. XIV, 17), samt Bundtanke (double bottom tank), som for