Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 263 —
galvanisk Virksomhed, og Kulstøv og Aske, som trænger ned i Rummene,
vil ogsaa hjælpe med til Pladernes Ødelæggelse. Kul indeholder næsten
altid Svovl, som gradvis omdannes til svovlsure Salte; naar disse vaskes
ned i Lastvandet, vil de i høj Grad virke til en hurtig Tæring. Metal-
og Kobberspaaner o. 1., der er faldne i Lasten, virker i samme Retning.
Ogsaa kan Lækager fra Proviant og Ladning i mange Tilfælde være
skadelige for Jernet. Der kan saaledes foregaa kemiske Forandringer i
Ladninger af organiske Bestanddele, især i Sukkertadninger. Ladninger
af Soda, Salt, Vin, Jern- og Kobbermalme o. 1. kan være endnu farligere
for Pladerne.
Det maa erindres, at foruden disse Kilder til Fare er Pladerne i
Skibets Indre i højere Grad end Yderbundens udvendige Flade udsatte
for det beskyttende Dækkes Afskrabning f. Eks. ved Ladningens Skift-
ning og Bevægelse, Kullenes Lempning o. s. v. Desuden er Lastvandet i
stadig Bevægelse, hvorved Pladerne afvekslende udsættes for Luft og
Fugtighed; Luften i Skibets laveste Rum indeholder Kulsyre, der, som
tidligere omtalt (§ 25), er en vigtig Faktor ved Rustdannelse. Er Svovl-
brinte, som udvikles ved organiske Stoffers Forraadnelse, nærværende i
Lastvandet, vil Skibsbunden ruste særlig hurtigt. Det samme er Tilfældet,
naar Syrer, selv i ringe Mængde, forefindes i Lastvandet.
Skibsbundens Plader, Vinkler og Nagler inden Bords beskyttes i
Reglen ved a) almindelige Malinger, b) begagtige Fernisser og c) Ce-
menter.
a) Almindelige Malinger benyttes sædvanlig til Beskyttelse af Pladerne
over Lasten. Mønnie anses for et af de bedst beskyttende Midler hertil;
den erstattes undertiden af Jernmønnie eller Zinkhvidt. Hvidtning med
Kalkvand bør ikke anvendes paa Jern undtagen oven paa et godt Lag
Oliemaling.
b) Begagtige Fernisser, anbragte varmt paa Pladerne, er ofte at fore-
trække til Lastbundens Plader. De er uigennemtrængelige for Fugtighed.
Hyppigt benyttes „Marine Cement“, dog ikke i Maskin- og Kedelrum,
fordi den smelter i varme Rum. Kulkassesider beskyttes bedst ved
Overstrygning med Tjærefernis (black varnish) eller en Blanding af Port-
land-Cement og finsk Tjære (Stockholm tar).
c) Cementer besidder Stivhed, Fasthed, Vedhængskraft og Varighed,
ligesom de med Tiden omdannes til en Masse af overordentlig Haardhed.
Cementlaget bør ikke være for tyndt, for at det ikke skal være gennem-
trængeligt for Vædsker og Luftarter. En Mangel ved Cement er, at den
har Tilbøjelighed til at brække af, naar Pladerne strækker og trækker
sig sammen eller stødes f. Eks. under en Reparation.
Til at beskytte Pladerne i Handelsskibes Lastbunde benyttes i Reglen
en Blanding af Portland-Gement og Flodsand, Grus eller Skærver. Bian-