Skibsmaskinlære

- 285 — Sømandskab; her skal kun kort omtales, hvad alle om Bord værende bør kende vedrørende: Aarsager til Brandens Opstaaen, Opdagelse af en opstaaet Brand, Slukkemidler og Midler til Mindskelse af Brandfaren. 440. Aarsager til Brandens Opstaaen. Antændelse. Brændbare Stoffer kan blive direkte antændte ved Flamme eller Gnist og nogle Stoffer ved Selvantændelse (§§ 441 til 445); begge fremmes ved, at Varme- graden er højere end normalt. Faren for en direkte Antændelse er størst i Skibes Opholdsrum; den kan opstaa ved: skødesløs Benyttelse af aabent Lys eller aabne Fyr; Henkasten af brændende Tændstikker, hed Tobaksaske e. 1. ved brænd- bare Stoffer; Benyttelse i Kahytter eller Lukafer af Spritlamper eller Benzin; mangelfuld Isolation af fast anbragte eller midlertidigt opsatte elektriske Ledninger til Lys, Ventilation e. 1.; Brugen af brandfarlige Stoffer til Dekoration ved Fester om Bord i Passagerskibe (saasom Papirguirlander, Bomuldstoffer, Celluloidguir- lander) ; mangelfuld Beklædning af hede Rør e. 1. eller Udstraaling fra Skorstens- optræk o. s. v. Om Brandfaren i Motorfartøjer se § 457. 441. Hov edaar sagerne til Selvopvarmning og Selvantændelse i Kul- ladninger og af Kul i Kulkasserne er: 1) Kuls Evne til at indsuge Luftens Ilt og 2) den kemiske Virksomhed mellem den indsugede Ilt og Kullenes • Kulbrinteforbindelser. Kulstof besidder i en overordentlig Grad den Egenskab at kunne indsuge Luftarter. Nylig brudt Stenkul kan saaledes indsuge l1/* til 3 Gange dets Rumfang af Ilt; Mængden af indsuget Ilt afhænger af Overfladens Udstrækning; i findelt Kul sker Indsugningen meget hurtigt, og en Stigning i Varmegraden paafølger; Kullene undergaar altsaa en Forbrændingsproces. Naar Kullene indsuger Ilt, bliver denne meget virksom i kemisk Retning og forbinder sig derfor med de flygtige Bestanddeles Kulstof og Brint; den ved Iltens Indsugning fremkaldte Stigning i Varmegraden fremmer den kemiske Virksomhed. Da Kullenes Iltning ogsaa er ledsaget af Varmeudvikling, vil Hurtigheden, hvormed Iltningen foregaar, yderligere forøges. I smaa Kulmængder holdes Varmegraden nede ved Luftens frie Adgang, men, dersom Indsugningen og Iltningen foregaar i en større Kulbunke, f. Eks. i et Skibs Kulladning, vil Varmens Bortledning kun