Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 285 —
Sømandskab; her skal kun kort omtales, hvad alle om Bord værende
bør kende vedrørende:
Aarsager til Brandens Opstaaen,
Opdagelse af en opstaaet Brand,
Slukkemidler og Midler til Mindskelse af Brandfaren.
440. Aarsager til Brandens Opstaaen. Antændelse. Brændbare
Stoffer kan blive direkte antændte ved Flamme eller Gnist og nogle
Stoffer ved Selvantændelse (§§ 441 til 445); begge fremmes ved, at Varme-
graden er højere end normalt.
Faren for en direkte Antændelse er størst i Skibes Opholdsrum;
den kan opstaa ved:
skødesløs Benyttelse af aabent Lys eller aabne Fyr;
Henkasten af brændende Tændstikker, hed Tobaksaske e. 1. ved brænd-
bare Stoffer;
Benyttelse i Kahytter eller Lukafer af Spritlamper eller Benzin;
mangelfuld Isolation af fast anbragte eller midlertidigt opsatte elektriske
Ledninger til Lys, Ventilation e. 1.;
Brugen af brandfarlige Stoffer til Dekoration ved Fester om Bord i
Passagerskibe (saasom Papirguirlander, Bomuldstoffer, Celluloidguir-
lander) ;
mangelfuld Beklædning af hede Rør e. 1. eller Udstraaling fra Skorstens-
optræk o. s. v.
Om Brandfaren i Motorfartøjer se § 457.
441. Hov edaar sagerne til Selvopvarmning og Selvantændelse i Kul-
ladninger og af Kul i Kulkasserne er:
1) Kuls Evne til at indsuge Luftens Ilt og
2) den kemiske Virksomhed mellem den indsugede Ilt og Kullenes
• Kulbrinteforbindelser.
Kulstof besidder i en overordentlig Grad den Egenskab at kunne
indsuge Luftarter. Nylig brudt Stenkul kan saaledes indsuge l1/* til
3 Gange dets Rumfang af Ilt; Mængden af indsuget Ilt afhænger af
Overfladens Udstrækning; i findelt Kul sker Indsugningen meget hurtigt,
og en Stigning i Varmegraden paafølger; Kullene undergaar altsaa en
Forbrændingsproces.
Naar Kullene indsuger Ilt, bliver denne meget virksom i kemisk
Retning og forbinder sig derfor med de flygtige Bestanddeles Kulstof og
Brint; den ved Iltens Indsugning fremkaldte Stigning i Varmegraden
fremmer den kemiske Virksomhed. Da Kullenes Iltning ogsaa er ledsaget
af Varmeudvikling, vil Hurtigheden, hvormed Iltningen foregaar, yderligere
forøges. I smaa Kulmængder holdes Varmegraden nede ved Luftens frie
Adgang, men, dersom Indsugningen og Iltningen foregaar i en større
Kulbunke, f. Eks. i et Skibs Kulladning, vil Varmens Bortledning kun