Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 293 —
det brændende. Det er ofte forbundet med store Vanskeligheder at slukke
Ilden i f. Eks. en Kulladning, dersom Ilden har faaet Tid til at gribe om
sig. Det er undertiden lykkedes at kvæle Ilden ved at standse Lufttilfør-
selen; Lugerne lukkes, Luftrør, Pejlrør og andre Aabninger til Rummet
tilstoppes.
Denne Slukkemaade har imidlertid hyppigt vist sig at være uvirk-
som, fordi der i Reglen gennem Utætheder trænger Luft ned i Lastrum-’
met i tilstrækkelig Mængde til at holde Ilden vedlige; selv om Flammen
skulde blive slukket, er der stor Sandsynlighed for, at Ilden bryder ud
igen, naar Lugerne aftages. Det er ikke tilstrækkeligt at standse For-
brændingen; Varmegraden maa ogsaa sænkes saa meget, at Luft med
Sikkerhed senere kan indlades.
Er den antændte, brændende Kulmasse af begrænset Omfang og til-
gængelig fra Overfladen, kan man grave en Brønd ned til den og optage
de glødende Kul eller overgyde dem med Vand. Forinden Folk sendes
ned i Rummet, bør dette ventileres (§ 233).
Er der stærk Ild i Kullene (eller andre brændbare Stoffer), eller er
Luften i en saadan Grad blandet med Gasarter, at man ikke kan sende
l olk ned i Lastrummet, maa man forsøge paa at slukke Branden paa
anden Maade, nemlig med Vand (§ 452), Damp (§ 453) eller ildslukkende
Luftarter (§ 454).
452. Slukning med Vand. En stor Varmemængde, absorberes ved
Vandets Fordampning; den dannede .Damp virker til Ildens Slukning dels
ved at tage den til dens Dannelse fornødne Varme fra det brændende
Stof dels ved, at den fylder Rummet og optager Luftens Plads.
Vandet kan tilføres ved at benytte de i §§ 449 og 450 nævnte
Vandstraaler fra Sprøjterne, eller man indlader det paa anden Maade,
eventuelt sættes Rummet under Vand. I Skibe, bestemte for Transport
af brandfarlige Ladninger eller Stenkul, findes ofte langs Lastrummenes
Bund Vandledninger med Huller paa Overkanten; fra Skodderne fører
Ledningerne til paalidelige Afspærringsventiler paa Skibssiden under
Vandlinien eller til Ventilkasser i Forbindelse med Pumper; er der op-
staaet Ild i et Rum, indlades Søvand gennem Ledningerne.
Findes der ikke saadanne Ledninger, maa Vand paagydes fra oven.
Erfaring har vist, at en langsom Paagydning af Vand kan fremkalde en
Gaseksplosion, idet den dannede Vanddamp ved Berøring med glødende
Kul omdannes til en sprængbar Luftart, Vandgas (water gas), der er en
Forbindelse af Kulstof, Ilt og Brint; den kan stige til Vejrs, samle sig
under Dækket og efter Antændelse sprænge Luger og Dæk, hvorved
Luften faar fri Adgang, og Situationen kan blive alvorlig.
Vandet maa derfor nedstyrtes i store Mængder. Har Skibet et vand-
tæt Opstaaende, kan man f. Eks. — efter at have lukket Lænseporte og