Skibsmaskinlære

— 293 — det brændende. Det er ofte forbundet med store Vanskeligheder at slukke Ilden i f. Eks. en Kulladning, dersom Ilden har faaet Tid til at gribe om sig. Det er undertiden lykkedes at kvæle Ilden ved at standse Lufttilfør- selen; Lugerne lukkes, Luftrør, Pejlrør og andre Aabninger til Rummet tilstoppes. Denne Slukkemaade har imidlertid hyppigt vist sig at være uvirk- som, fordi der i Reglen gennem Utætheder trænger Luft ned i Lastrum-’ met i tilstrækkelig Mængde til at holde Ilden vedlige; selv om Flammen skulde blive slukket, er der stor Sandsynlighed for, at Ilden bryder ud igen, naar Lugerne aftages. Det er ikke tilstrækkeligt at standse For- brændingen; Varmegraden maa ogsaa sænkes saa meget, at Luft med Sikkerhed senere kan indlades. Er den antændte, brændende Kulmasse af begrænset Omfang og til- gængelig fra Overfladen, kan man grave en Brønd ned til den og optage de glødende Kul eller overgyde dem med Vand. Forinden Folk sendes ned i Rummet, bør dette ventileres (§ 233). Er der stærk Ild i Kullene (eller andre brændbare Stoffer), eller er Luften i en saadan Grad blandet med Gasarter, at man ikke kan sende l olk ned i Lastrummet, maa man forsøge paa at slukke Branden paa anden Maade, nemlig med Vand (§ 452), Damp (§ 453) eller ildslukkende Luftarter (§ 454). 452. Slukning med Vand. En stor Varmemængde, absorberes ved Vandets Fordampning; den dannede .Damp virker til Ildens Slukning dels ved at tage den til dens Dannelse fornødne Varme fra det brændende Stof dels ved, at den fylder Rummet og optager Luftens Plads. Vandet kan tilføres ved at benytte de i §§ 449 og 450 nævnte Vandstraaler fra Sprøjterne, eller man indlader det paa anden Maade, eventuelt sættes Rummet under Vand. I Skibe, bestemte for Transport af brandfarlige Ladninger eller Stenkul, findes ofte langs Lastrummenes Bund Vandledninger med Huller paa Overkanten; fra Skodderne fører Ledningerne til paalidelige Afspærringsventiler paa Skibssiden under Vandlinien eller til Ventilkasser i Forbindelse med Pumper; er der op- staaet Ild i et Rum, indlades Søvand gennem Ledningerne. Findes der ikke saadanne Ledninger, maa Vand paagydes fra oven. Erfaring har vist, at en langsom Paagydning af Vand kan fremkalde en Gaseksplosion, idet den dannede Vanddamp ved Berøring med glødende Kul omdannes til en sprængbar Luftart, Vandgas (water gas), der er en Forbindelse af Kulstof, Ilt og Brint; den kan stige til Vejrs, samle sig under Dækket og efter Antændelse sprænge Luger og Dæk, hvorved Luften faar fri Adgang, og Situationen kan blive alvorlig. Vandet maa derfor nedstyrtes i store Mængder. Har Skibet et vand- tæt Opstaaende, kan man f. Eks. — efter at have lukket Lænseporte og