Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 302 — af brændbare Gasarter. Lampen bør altid holdes lodret, for at Traad- nettet ikke skal blive ophedet. Tilsynsloven: „Passagerskibe udenfor den indskrænkede Fart skal være forsynede med de fornødne Sikkerhedslamper til Brug i Lastrum, Akselgange, Kulkasser m. m.“ 466. Luftfornyelse. Aar sag erne til Luftens Forurening i Skibe skyldes disses Materiale og Bygningsmaade samt Ladningen og Besæt- ningen. I Skibets smaa Rum, navnlig Rummene mellem Bundene, skyldes Luftfordærvelsen, at Luften afgiver sin Ilt til Jernets Rustdannelse. Varmeudstraaling fra Maskineriet opvarmer Rummene, og de nyere Skibes omhyggelig gennemførte vandtætte Inddeling vanskeliggør Luft- fornyelsen. Den betydelige Mængde Vanddamp, som udvikles om Bord ved Fordampning afVand, fra Søstænk, Spulingen, Maskinens Afkølings- ledninger o. s. v. bidrager ofte til at gøre Luften tung og trykkende; ligeledes fordærves Luften ved Stank af Lastvand, særligt i de ofte lække Træskibe, og ved Uddunstningerne fra vaadt Tøj, Mandskabets Klæder o. s. v. Hvor elektrisk Lys ikke er installeret, vil Lysenes Forbrændings- produkter virke til at fordærve Luften. Ladningens Natur og Beskaffenhed har en væsentlig Indflydelse paa Luften om Bord; større Passagerskibe fører sædvanligt kun en ringe Lad- ning; i disse bliver Luften derfor ikke fordærvet i videre Grad; dog kan Kulstøv mellem Dækkene fra Kulfyldningen forurene Luften betydeligt, . hvor man ikke fylder Kul gennem Porte i Skibssiden. De om Bord værende Mennesker fordærver Luften i høj Grad ved deres Aandedræt, Uddunstninger og deres Affaldsstoffer samt deres daglige Fornødenheder, saasom Madlavning, Maaltider, Vask o. s. v. 467. Ventilationen i Skibe. Medens man paa Landjorden kan indrette Luftfornyelsen og Opvarmningen efter det paagældende Steds klimatiske Forhold, maa Skibe, der befarer saavel nordlige Farvande som Troperne, være indrettede paa i Løbet af kort Tid at kunne møde Luft af vidt forskellige atmosfæriske Forhold og Varmegrader. Særligt Luftens Fugtighedsgrad og dens Evne til at fordampe Fug- tigheden varierer stærkt; Fugtighedsgraden kan være saa ringe, at man i større Passagerskibe maa tilføre Luften Vanddamp (§ 477). Skibe, som har store Bevægelser i Søen, er vanskelige at ventilere og opvarme, fordi der, hver Gang Skibet ruller eller duver, opstaar Hvirvler i Luften. Skibets Fart gennem Vandet maa ogsaa tages i Betragtning, idet det ved sin Fremdrivning af sig selv frembringer en kraftig Luftstrøm, der kan benyttes, hvis Luftens Varmegrad passer for Opholdet. Paa den anden Side har man, sammenlignet med Forholdene i store, røgopfyldte Byer, det store Fortrin i Skibet altid at have til Raadighed