Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 306 —
pumpes tilbage paa Kedlerne; sædvanligt er Afløbsrøret forsynet med
Vandudlader.
Ovnene kan enten være ikke klædte Damprør, Dampovne eller
Damprørovne. Dampovnene kan være hule Støbejerns Cylindre eller
Ribbeovne (ribbed radiator, Fig. XV, 11), som bestaar af et Rør eller en
Kasse, forsynet med en Mængde tynde Ribber, der forøger Hedefladen.
Fig. 12 viser en Damprørovn-, Damprøret udmunder foroven i en
Støbejerns Kasse, i hvis Topflade er fastskruet et Antal Rør, der er
lukkede foroven. Luften uddrives af Rørene ved, at Dampen, naar den
indlades, støder mod Jernbaand, der er førte gennem Rørene og rager
lidt neden for disse; derved opstaar der en Forskel i Tryk i Rørenes to
Halvdele, saa at Dampen stiger opad den ene Halvdel og uddriver Luf-
ten af Røret.
Fig. 13 viser en Spiralrørovn, hvor Spiralerne rager ind mellem
hverandre, saa at man kan faa en stor Hedeflade paa en lille Plads.
Dampvarmeapparaternes Fortrin er: simpel Konstruktion, ringe Om-
kostninger ved Anlægget, naar den fornødne Varmekilde, som i Damp-
skibe, er til Stede, og en kraftig Varmeafgivelse, hvad der er af Betyd-
ning i Skibe, hvor Varmetabene i Rummene er betydelige. Manglerne
er, at Træværk o. 1. i Nærheden af Ovnene lider ved Dampens høje
Varmegrad, at Luften forurenes ved, at Støv o. 1., der sætter sig paa de
varme Flader, svides, og at Rummets Varmegrad er vanskelig at afpasse,
fordi man ved Knibning paa Ovnens Stopventil kun forringer Dampens
Varmegrad uvæsentligt, saa at det virksomste Middel til Varmegradens
Sænkning er fuldstændig Afspærring for Dampen.
476. Elektriske Varmeapparater (electrical heating apparatus) er for-
maalstjenlige til moderat Opvarmning af Saloner, Kahytter m. m. Man
skelner mellem lysende og ikke lysende Ovne.
Lysende Ovne (luminous radiator) bestaar af to eller flere Glødelam-
per, anbragte i en dekorativ Opsats, ofte med en Reflektor som Bag-
væg. Ved Hjælp af Strømbrydere kan Antallet af benyttede Lamper
afpasses.
De fra disse Ovne udgaaende Lysstraaler bidrager til Opvarmningen
og giver Ovnen et tiltalende Udseende.
I ikkelysende Ovne (non luminous radiator) kan der mellem ledende
Opstandere eller Rammer være anbragt Elementer af høj Ledningsmod-
stand (Emaille, Kvarts, Glimmer o. s. v.) eller Patroner, fyldte med Korn
af Retortkul, Grafit, Karborundum m. v., som, uden at iltes, kan taale
høje Varmegrader. Den elektriske Strøm ledes til Elementerne eller
Patronerne; ved disses store Ledningsmodstand udvikles en betydelig
Varme.
Systemet er kompakt, og Ovnene har et tiltalende Udseende; de