Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 306 — pumpes tilbage paa Kedlerne; sædvanligt er Afløbsrøret forsynet med Vandudlader. Ovnene kan enten være ikke klædte Damprør, Dampovne eller Damprørovne. Dampovnene kan være hule Støbejerns Cylindre eller Ribbeovne (ribbed radiator, Fig. XV, 11), som bestaar af et Rør eller en Kasse, forsynet med en Mængde tynde Ribber, der forøger Hedefladen. Fig. 12 viser en Damprørovn-, Damprøret udmunder foroven i en Støbejerns Kasse, i hvis Topflade er fastskruet et Antal Rør, der er lukkede foroven. Luften uddrives af Rørene ved, at Dampen, naar den indlades, støder mod Jernbaand, der er førte gennem Rørene og rager lidt neden for disse; derved opstaar der en Forskel i Tryk i Rørenes to Halvdele, saa at Dampen stiger opad den ene Halvdel og uddriver Luf- ten af Røret. Fig. 13 viser en Spiralrørovn, hvor Spiralerne rager ind mellem hverandre, saa at man kan faa en stor Hedeflade paa en lille Plads. Dampvarmeapparaternes Fortrin er: simpel Konstruktion, ringe Om- kostninger ved Anlægget, naar den fornødne Varmekilde, som i Damp- skibe, er til Stede, og en kraftig Varmeafgivelse, hvad der er af Betyd- ning i Skibe, hvor Varmetabene i Rummene er betydelige. Manglerne er, at Træværk o. 1. i Nærheden af Ovnene lider ved Dampens høje Varmegrad, at Luften forurenes ved, at Støv o. 1., der sætter sig paa de varme Flader, svides, og at Rummets Varmegrad er vanskelig at afpasse, fordi man ved Knibning paa Ovnens Stopventil kun forringer Dampens Varmegrad uvæsentligt, saa at det virksomste Middel til Varmegradens Sænkning er fuldstændig Afspærring for Dampen. 476. Elektriske Varmeapparater (electrical heating apparatus) er for- maalstjenlige til moderat Opvarmning af Saloner, Kahytter m. m. Man skelner mellem lysende og ikke lysende Ovne. Lysende Ovne (luminous radiator) bestaar af to eller flere Glødelam- per, anbragte i en dekorativ Opsats, ofte med en Reflektor som Bag- væg. Ved Hjælp af Strømbrydere kan Antallet af benyttede Lamper afpasses. De fra disse Ovne udgaaende Lysstraaler bidrager til Opvarmningen og giver Ovnen et tiltalende Udseende. I ikkelysende Ovne (non luminous radiator) kan der mellem ledende Opstandere eller Rammer være anbragt Elementer af høj Ledningsmod- stand (Emaille, Kvarts, Glimmer o. s. v.) eller Patroner, fyldte med Korn af Retortkul, Grafit, Karborundum m. v., som, uden at iltes, kan taale høje Varmegrader. Den elektriske Strøm ledes til Elementerne eller Patronerne; ved disses store Ledningsmodstand udvikles en betydelig Varme. Systemet er kompakt, og Ovnene har et tiltalende Udseende; de