Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

31 gaa gennem forbrugsforeningerne og privathusholdningerne. For- brugsforeningerne er et moderne omsætningsgebet, desværre saa moderne, at al mere indgaaende statistik endnu mangler; statistiske data over den omsatte mængde med tilhørende pris existerer kun i ringe omfang eller er vanskelig tilgængelige. Tyskland, der ellers har en god forbrugsforeningsstatistik, har ingen saadanne oplysninger; kun for to aars vedkommende 1891 og 1900 haves oplysning om den forbrugte mængde, første gang efter indberetninger fra 183, anden gang fra c. 300 foreninger1). Fra enkelte foreninger kan man vel nok faa slige data, men de ligger i de fleste tilfælde begravede i utallige aarsberetninger. Ikke bedre stillet er man for de fleste andre landes vedkommende. England, hvor forbrugsforeningsbevægelsen er ældst, har ganske vist en nogenlunde omfattende statistik over den omsatte mængdes værdi, men oplysningerne er „private and confldentiel“2). I Frankrig giver „Bulletin de l’office du travail“ en summarisk kvartalsopgørelse over de vigtigste forbrugsforeningers omsætning og pris. Desværre gaar disse aarsoplysninger ikke ret langt tilbage i tiden. 4 35. Statistiske oplysninger fra privathusholdningerne er endnu ret sparsomme, særlig hvad budgetternes antal angaar1). Da stadig gentagne aarlige indsamlinger saa godt som ikke findes, kan man altsaa ikke herigennem konstatere prisforandringernes ind- flydelse paa forbruget fra tid til anden; derimod kan budgetter fra forskellige dele af samme land til en vis grad give et indblik i pris- og forbrugsforandringerne. De af de forenede Staters labor department indsamlede data 2) giver saaledes et overblik over gennem- snitsforbruget og gennemsnitsprisen paa de enkelte varer i de for- skellige enkeltstater. 5 36. Under den egentlige omsætningsstatistik vil Statistiken fra markeder, børser og auktioner blive behandlet, stadig dog med særligt henblik paa den senere undersøgelse. Markeder1) er betegnelsen for en række meget forskellige arter salg. Paa aarsmarkedet, der som regel afholdes en eller to gange aarlig, møder ,en række detailhandlere, der fra boder sælger deres ofte meget brogede varelager; disse markeder er overalt i tilbage- gang, om statistiske oplysninger er der ikke tale. Me’sserne, der afholdes med længere tids mellemrum, har ligeledes tidligere haft større betydning end nu. Ogsaa her drejer det sig nærmest om fær- 6 34,v Blätter für Genossenschaftwesen, Nr. 25 1892 og Nr. 19 1900. — § 34,2. De engelske forbrugsforeningers „Financial Statement“. — § 35,v E. Mackeprang: Forbruget. København 1902. — § 35,2. Sixth annual report 1890, Seventh annual report 1891 og Eighteenth annual report 1903. — § 36,P Jfr. artiklen „Märkte und Messen“ i Elsters Wörterbuch samt artiklerne „Fairs and Markets“ og „Market as place of sale“ i Pal gr a ve s Dictionary.