Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

for sine Børnebilleder, af Schnorr den første Form for sine Sagnbilleder. Helt blev han aldrig kvit denne Form. Og dog er det tyde- ligt, at den ikke fuldstændig passede til hans Væsen. Det var graciøsere end nogen Tyskers, gradiere, maaske ogsaa en Smule mindre mandigt. Endnu i hans modneste Arbejder, hvor hans Form er personligst, er der stun- dom noget ved dem, der føles som et frem- med Udtryk. Det kan være noget højst for- skelligt. Det kan være nogle altfor stærke Gebærder, et altfor heftigt Udtryk, kort sagt noget, som er forceret udadtil uden at være indvendigt følt med tilsvarende Styrke. Det kan ogsaa være en altfor udvendig Skønhed eller Sødhed. Men næsten altid er det en Erindring fra Tyskland, yderst sjældent en Erindring fra Frankrig, hvor Frølich dog op- holdt sig en langt længere Aarrække end i Tyskland. Medens han i Tyskland lærte at tegne, lærte han i Frankrig at male. Der er Smaa- billeder af ham, som godt kunde tænkes sig- nerede af Decamps, men i andre Billeder spores andre Indflydelser, og alt i alt fik han som Maler i Olie aldrig en selvstændig Ko- lorit. Han bekymrede sig heller næppe stort derom. Langt mere end af Farvevirkninger beherskedes hans Fantasi af Linjevirkninger. Sælsomt ornamentalt vævede denne Fantasi. Plante- og Dyreverdenen vævede den uad- skilleligt sammen med Figurverdenen til noget nær de frodigste Arabesker, Verden har set. Paa det Tidspunkt, hvor Frølich for en fransk Forlægger tegnede det Par Tusind Børne- billeder, hvoraf efterhaanden er fremgaaet den store Række af hans verdensberømte Børnebøger, var han endnu i Stand til at komponere uden at stilisere. Det er Natur- ligheden, ikke Kunsten, man beundrer i disse Bøger. Men hans Talent for i Almindelighed at komponere modnedes snart til et Talent specielt for at dekorere. Hans Loftsbilled af „Gefion“ paa Frederiksborg viser, dristigt og virkningsfuldt som det er i sin Rigdom, at han meget godt kunde have magtet monu- mentale, dekorative Opgaver, selv om hans Skavanker som Figurtegner maaske da vilde være traadte end yderligere frem. Han fik imidlertid ingen flere Opgaver af denne Art. Det blev i Bogkunst og Bladerækker, navnlig i Raderinger, i „De to Kirketaarne“, i „Gjøgle- riet i Utgard“, i „Visen om Dronning Dag- mar“, i „Amor og Psyke“, i „Nordens Gud- er“, i Tegningerne til Eddaen osv., han kom til at yde det bedste af sin uforlignelige de- korative Kunst. Men denne Kunst var mere end blot dekorativ. Selv om Frølichs Stilsans strakte sig saa vidt, at han mange Gange og aabenbart helst gjorde Teksten til sine Bil- leder til en Slags Randtegninger om disse, idet han kunstfærdigt prentede dens Bogstav- er med sin egen Haand, saa er han dog langt fra blot en Baldyrer af sine Bøgers Blade. Mystisk dybt og inderligt er hans Forhold til den Verden af Sagn og Myther, hvis Skik- kelser hans inspireret lette Pen har ristet i uforgængelige Tegn. „Lorenz Frølich“, sagde Brandes herligt ved Festen paa den 80-aarige Kunstners Fødselsdag, „er Konge til Fabel- land, de Heltes og Guders, Hertug til Drøm- meland, Sagnland, Alfeland og Slaraffenland, Herre over Olympen, Valhal, Asgaard, Ut- gaard, de Jætters og Troldes“. „Dog aldrig“, føjede han til, „for stor til at lade de smaa, Børnene og Dyrene komme til sig“. I nogle af de største af hans Bedrifter, i enkelte af hans genialeste Billeder af den nordiske Sagn- tid og Oldtid har man ondt ved at godkende den storslaaede Fantasi som netop dansk. Uden heller at kunne kaldes tysk synes den nordgermansk mere i Almindelighed. Der er i hvert Fald intet dansk Maal, hvormed man maaler den. Det er maaske dog Danmarks Fejl snarere end Frølichs, og i saa Fald er hans Plads ikke udenfor, men over Udviklingen i den danske Kunst. Medens Frølichs Stjærne er stegen lang- somt og først i hans Oldingeaar har naaet sit Zenith, er CARL BLOCH’s Stjærne, der i næsten en Menneskealder lyste med en hid- til uset Glans paa vor Kunsts fænomenfattige Himmel, blegnet med en forbausende Hurtig- hed. Han blev tidlig udset til at skulle være Marstrands Arvtager, ja til mere: til at blive en Maler af europæisk Størrelse. Af hans første Folkelivsbillede fremgik hans Talent for dramatisk Fortælling, af hans følgende hans komiske Lune. Det blev dernæst alle- rede af de tidligste Billeder, han hjemsendte fra Italien, klart, at hans maleriske Ævner var ualmindelige. Hans „Samson hos Filistrene“, 172