Vor Undervisning og det praktiske Liv
Forfatter: C.N. Starcke
År: 1898
Forlag: O. C. Olsen & Co.
Sted: København
Sider: 40
UDK: 37 Sta Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000261
Grundlag for et foredrag i industriforeningen den 2. Februar 1898
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
former gik Forstaaelsen af Nødvendigheden af at bibringe Bøn-
derne den elementære Sum af Kundskaber, uden hvilken man
overhovedet ikke kan deltage i Samfundslivet. Bondens Barn
maatte have Kundskab i Læsning, Skrivning og Regning, lidt
Religion. Historie og Geografi og Naturlære for kunne færdes
mellem Mennesker. Derfor indrettedes der en Almueundervisning
1814, som fik en væsentlig teoretisk Opgave, den skulde jo kun
træde hjælpende og udfyldende til ved Siden af den praktiske Op-
læring, som Barnet fik i sit Hjem. Paa dette Grundlag hviler
endnu den Dag i Dag vor Almueskoleundervisning, og saaledes
som den er, har den gjort umaadelig Nytte.
Man vilde dog begaa en mærkelig Fejltagelse, hvis man til-
skrev den alene Fortjenesten af det høje Udviklingstrin, hvorpaa
vor Bondestand staar. Almueskolen har hindret Bondestanden i
at synke, men den har ikke tændt den Gnist hos den, der har sat
den i Stand til at stige. Det er Folkehøjskolen, som har vakt
Bønderne, og det er Landbohøjskolen, som har dygtiggjort dem.
Folkehøjskolen har aldrig stræbt efter at bibringe sine Elever
Kundskab forstaaet som Lærdom; den har villet vække deres
aandelige Interesser, skabe det indre Liv, som sætter Individet i
Stand til at befri sig fra Fordomme, afryste Vaner og stille sig
forstaaende over for det nye. Landbohøjskolen har sat sig et rent
praktisk Formaal, at lade Videnskabens Resultater komme de prak-
tiske Landmænd til gode. Uden disse to samvirkende Institutioner
vilde vore Landmænd sikkert ikke have evnet i Løbet af 50 Aar
3 Gange at ændre deres Bedrift og derved hindre Udlandets over-
mægtige Konkurrence i at ødelægge os.
Man har ofte undret sig over det, snart aabenlyse, snart
skjulte, men altid tilstedeværende Fjendskab, som har bestaaet
mellem vor Folkehøjskoles Verden og den akademiske. Men i
Virkeligheden er dette kun altfor naturligt. Folkehøjskolen har
nemlig maattet bane sig sin Vej paa egen Haand i bestemt
Modsætning til alt, hvad Universitetet havde opstillet som
Betingelse for Kundskabsmeddelelse. Ingen kan være blind
for, at den akademiske Verden ikke paa egen Haand
vilde have fundet paa at anvise Veje, som dem Folke-
højskolen har betraadt. Først nu er Latterliggørelsen og
Foragten for Folkehøjskolens overfladiske og stymperagtige Maade
at undervise paa ved at svinde; Akademikerne have først langt
om længe lært at anerkende, at Livet har et andet Maal paa