Vor Undervisning og det praktiske Liv

Forfatter: C.N. Starcke

År: 1898

Forlag: O. C. Olsen & Co.

Sted: København

Sider: 40

UDK: 37 Sta Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000261

Grundlag for et foredrag i industriforeningen den 2. Februar 1898

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
6 former gik Forstaaelsen af Nødvendigheden af at bibringe Bøn- derne den elementære Sum af Kundskaber, uden hvilken man overhovedet ikke kan deltage i Samfundslivet. Bondens Barn maatte have Kundskab i Læsning, Skrivning og Regning, lidt Religion. Historie og Geografi og Naturlære for kunne færdes mellem Mennesker. Derfor indrettedes der en Almueundervisning 1814, som fik en væsentlig teoretisk Opgave, den skulde jo kun træde hjælpende og udfyldende til ved Siden af den praktiske Op- læring, som Barnet fik i sit Hjem. Paa dette Grundlag hviler endnu den Dag i Dag vor Almueskoleundervisning, og saaledes som den er, har den gjort umaadelig Nytte. Man vilde dog begaa en mærkelig Fejltagelse, hvis man til- skrev den alene Fortjenesten af det høje Udviklingstrin, hvorpaa vor Bondestand staar. Almueskolen har hindret Bondestanden i at synke, men den har ikke tændt den Gnist hos den, der har sat den i Stand til at stige. Det er Folkehøjskolen, som har vakt Bønderne, og det er Landbohøjskolen, som har dygtiggjort dem. Folkehøjskolen har aldrig stræbt efter at bibringe sine Elever Kundskab forstaaet som Lærdom; den har villet vække deres aandelige Interesser, skabe det indre Liv, som sætter Individet i Stand til at befri sig fra Fordomme, afryste Vaner og stille sig forstaaende over for det nye. Landbohøjskolen har sat sig et rent praktisk Formaal, at lade Videnskabens Resultater komme de prak- tiske Landmænd til gode. Uden disse to samvirkende Institutioner vilde vore Landmænd sikkert ikke have evnet i Løbet af 50 Aar 3 Gange at ændre deres Bedrift og derved hindre Udlandets over- mægtige Konkurrence i at ødelægge os. Man har ofte undret sig over det, snart aabenlyse, snart skjulte, men altid tilstedeværende Fjendskab, som har bestaaet mellem vor Folkehøjskoles Verden og den akademiske. Men i Virkeligheden er dette kun altfor naturligt. Folkehøjskolen har nemlig maattet bane sig sin Vej paa egen Haand i bestemt Modsætning til alt, hvad Universitetet havde opstillet som Betingelse for Kundskabsmeddelelse. Ingen kan være blind for, at den akademiske Verden ikke paa egen Haand vilde have fundet paa at anvise Veje, som dem Folke- højskolen har betraadt. Først nu er Latterliggørelsen og Foragten for Folkehøjskolens overfladiske og stymperagtige Maade at undervise paa ved at svinde; Akademikerne have først langt om længe lært at anerkende, at Livet har et andet Maal paa