Vor Undervisning og det praktiske Liv

Kamp for Livet, en Kamp, som tvang os til at lægge en særlig Vægt paa Udviklingen af vort Sprogs Renhed, vore historiske Minders Levendegørelse, vor Digtnings og vor Kunsts særlig danske Karakter. Der er derved kommet til at hvile et ideelt og litterært Præg over vor nationale Selvbevidsthed, som muligvis har gjort den særlig skikket til at finde Genlyd rundt om i Hjerterne, men som i Længden ikke strækker til for Dagens og Vejens Be- hov. Mere og mere vil denne æstetiske Betoning af vort nationale Liv føre til, at vi isolere os; vi ville blive ladte tilbage og glemte midt i Folkenes Vrimmel; maaske ville mange bevare skønne Minder om os, men mere blive vi heller ikke for dem, som drage fra os ud i den store Verden. Jeg skal blot nævne, at der f. Eks. i Amerika lever en stor Mængde danske. De fleste af disse hænger endnu i deres Hjerte fast ved „gamle“ Danmark, de interessere sig for vor Litteratur, for Sønderjylland o. s. v.; men de søge ikke til os i deres Ger- ning. Sende de deres Børn til europæiske Skoler, saa vælge de engelske, franske eller tyske, men aldrig danske. Herhjemme kan vi ikke lære dem noget, de har Brug for. Jo der er et Omraade, hvor vi kunne lære andre noget. Det er vort Landbrug og vort Forstvæsen; her har den danske i Ud- landet Nytte af at kunne sende sine Børn til os. Jeg gaar neppe for vidt, naar jeg paastaar, at det, at vi endnu efter mere end 30 Aars Adskillelse kunne regne paa Sønderjydernes danske Sindelag, det skyldes ikke vort Sprog og vort Aandsliv, men derimod vore Folkehøjskoler og vor Landbohøjskole, der har givet den danske Bonde en Overvægt over andre Landes Bønder, som holder den nordslesvigske Bondestand fast i Haabet om at komme tilbage under dansk Styrelse. Noget tilsvarende er det, vi skulde have for vor Handels og vor Industris Vedkommende, men som vi endnu ganske mangle. II. Landbostandens Undervisning. Lad mig dvæle et Øjeblik ved vor Landbostands Udvikling. Den begynder jo, som man ved, med de store Reformer i Slut- ningen af forrige Aarhundrede, hvorved Landbruget blev stillet under praktisk rimelige Vilkaar. Haand i Haand med disse Re-