Vor Undervisning og det praktiske Liv

12 ved et andet Valg af Læsestykker, der mere tog Sigte paa Livets Forhold, kunde Elevens Synskreds udvides betydelig. Tysk (Fransk) Engelsk. Undervisningen i Sprog ledes efter samme Princip som det, Lærdskolen har ment, med Rette eller Urette, at maatte følge. Denne betragter det ikke som sin Opgave at give Eleven praktisk Færdighed i Sprogene, men at fæstne og udvikle hans grammatikalske Forstaaelse. Lad være, at dette for den studerende er af den største Betydning, for den praktiske Mand er Færdigheden det, som staar i første Linje. Det er en stor Ulykke for vore unge Mænd, at de hverken kunne tale, skrive eller blot nogenlunde let læse et eneste af Verdenssprogene; efter 4 å 5 AarsForløb, have de væsentlig kun faaet det Udbytte af deres Sprogundervisning, at de forestille sig Sprogene som meget vanskelige og kede- lige, de have mistet Lysten til at fortsætte Læsningen og Modet til at benytte det, de kunne. Historie er som Eksamensfag det aandløseste Aarstalsterperi og det unyttigste Kundskabsstof. Historien kunde benyttes til at vække Elevens Sans for det Samfund, hvori han lever, og hans Forstaaelse af de forskellige Strømninger, som sætte det i Bevægelse. Men af alt dette er der intet at mærke hos vore Præliminarister, og de glemme da ogsaa meget snart alt,, hvad der er blevet lært dem. Geografi er som Orienteringsfag ikke af stor praktisk Betydning. Den Nytte, som man venter sig af dette Fag tor den unge Mand, belyses bedst ved den Omstændighed, at man har ment at kunne nøjes med at give det 1 Time om Ugen i de sidste Klasser. Der kunde gøres meget ud af dette Fag, naar man lagde Vægten paa andet end den ganske overfla- diske og skematiske Opremsning af Lande og Floder, Byer og Størrelser. Det praktiske Menneske har næppe anden Glæde af sin Geografiundervisning, end at han ikke forsnakker sig og tror, at Indien ligger i Afrika. Men dette er dog ikke meget værd i det praktiske Liv. Naturhistorie. Den Kundskab til Dyre- og Planteverdenen, som et dannet Menneske maa have, bestaar væsentlig i en ordnet Forestilling om Livets Hovedformer. At kunne gøre Rede for, hvor mange Tænder et Svin har, eller hvorledes Skov- sneglens Lunger se ud, er derimod ganske overflødigt, og