Vor Undervisning og det praktiske Liv
Forfatter: C.N. Starcke
År: 1898
Forlag: O. C. Olsen & Co.
Sted: København
Sider: 40
UDK: 37 Sta Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000261
Grundlag for et foredrag i industriforeningen den 2. Februar 1898
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
'Ord. En Examen er en god Ting, hvor det drejer sig om at
prøve et Menneskes Betingelser for at gaa ind til en bestemt faglig
Virksomhed. Men den bliver en lidet tilfredsstillende Pi .øve, hvoi
den skal staa som Afslutning paa en Undervisning af en mere
almindelig Karakter. Saaledes er jo f. Eks. Skolernes aailige
Prøve ved Udgangen af de enkelte Klasser forlængst berøvede
deres egentlige Karakter af Examiner. Det er ikke Prøvens Udfald,
men Skolens Skøn over Eleven paa Grundlag af dens Kendskab
til ham i det forløbne Aar, som er bestemmende for, hvoi vidt
han skal opflyttes eller ikke. Aarsprøven tjener egentlig kun til
at foranledige Eleven til en samlet Repetition, der naturligvis kan
være meget nyttig, men ikke i nogen synderlig Grad betingei
hans Evner til at gaa videre. Naar Afslutningsprøven har beholdt
sin strenge Form af en Examen, da skyldes dette væsentlig Hen
synet til dens Betydning for Elevens Fremtid ; han skal have
et Vidnesbyrd om sin Dygtighed, der kan anses for fuldt troværdigt,
og som ikke er bestemt af hans Læreres Venskab eller Fjendskab.
Afslutningsprøven har beholdt sin Karakter af Examen væsentlig
som en Sikkerhedsforanstaltning over for Skolens Partiskhed.
Saa længe Afgangsbeviset indskrænker sig til at give Eleven
en vis Karakter i de enkelte Fag, er denne Sikkerhedsforanstaltning
vistnok nødvendig. Enhver Lærer ved, hvor vanskeligt det i
Virkeligheden er at afveje en Præstation til en bestemt Karaktei,
og hvor det subjektive Skøn i sig selv betyder saa meget, er det
nødvendigt at opstille Værn mod partiske Fiistelsei. Men Faien
er langt mindre, hvor det gælder om at give en viikelig fyldig
Redegørelse for en Elevs hele Standpunkt. Dels hai Læieien
næsten uden Undtagelse et klart og sikkert Skøn over dette, dels
er hans Fristelse til at sige andet, mere eller mindre end han
mener, betydelig mindre, end hvor det blot drejer sig om at give
en Karakter. Fristelsen til at give en urigtig Bedømmelse er dels den
rent personlige Følelse af Velvilje eller Uvilje over for den enkelte Elev,
dels Skolens Interesse af at have saa gode Resultater at opvise
som muligt. Men den første af disse Fristelser faar ikke stor
Betydning, hvor det er en Række Lærere, som skulle afgive hver
sit Skøn om den samme Elev; dels vil en enkelt Misvisning
her forsvinde i det samlede Billede, der gives af Eleven, dels vil
den enkelte Lærer være bundet ved sine Medlæreres Kritik. Og
den anden Fristelse, Skolens Ønske om at opvise gode Resultater,
vil modvirkes af dens Forstaaelse af, at den skal forsvare sine