Vor Undervisning og det praktiske Liv

Forfatter: C.N. Starcke

År: 1898

Forlag: O. C. Olsen & Co.

Sted: København

Sider: 40

UDK: 37 Sta Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000261

Grundlag for et foredrag i industriforeningen den 2. Februar 1898

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
22 Og dernæst overser man, at der ikke bestaar et saadant ud- vortes Forhold mellem de positive Enkeltheder og den indbyrdes Sammenhæng imellem dem, at man kan slaa af paa Fordringerne med Hensyn til hine og dog holde Maalet fast i sidste Hen- seende. Hvis en Sammenhæng, en Lov o. dsl. kan belyses fuld- stændig ved flere Rækker af Enkeltheder, saa er det ligegyldigt, om Eleven husker den ene eller den anden af disse Rækker; men de Enkeltheder, ved Hjælp af hvilke Sammenhængen belyses eller udfindes, maa Eleven have fuld nøjagtig Kendskab til; uden det bliver det hele til Fraser, og man kommer ikke ud over den mest taagede Overfladiskhed. Forberedelsesskolen maa søge sin vigtigste Opgave paa dette Punkt. Den maa hos Eleven skabe en Drift til at søge klare Forestillinger og en Vane til at forbinde tydelige Forestillinger med ethvert Ord, han bruger. Men om denne Opgaves vidtrækkende Betydning og de Krav, der stilles til Undervisningens Fremgangs- maade, har Forberedelsesskolen ikke endnu tilstrækkelig klar Be- vidsthed. Ved Anskuelsesundervisningen har Skolen erkendt Op- gaven og betraadt den rigtige Vej, men denne Anskuelsesunder- visning anvendes sædvanligvis kun paa det nye, som man i Sko- len vil føre Børnene ind i, ikke paa den hele Verden af Fore- stillinger, som skulde ligge bag det Ordforraad, de bringe med sig hjemmefra. Det er en ganske falsk Antagelse, at Børns Sprog, deres Ord- forraad, giver en paalidelig Oplysning om deres Forestillinger. Gennemsnitlig tale de fleste Børn det samme Sprog, men der vil maaske ikke være to Børn, som forbinde de samme Forestillinger med det samme Ord. Ligesom farveblinde i lange Tider kunne skjule deres Mangel for os andre, fordi de bruge de samme Farvenavne som vi, saaledes kunne vi ogsaa falskelig tro, at de Mennesker, der bruge samme Ord som vi, ogsaa have samme Begreber. Men selv de allersimpleste Ord som Skov, Mark, By, Hus o. s. v. vække sikkert noget forskellige Billedkredse hos de forskellige. Hos en vækker Ordet Skov Billedet af en bestemt Egn, hvor han leger med sine Kammerater, Træer, han klatrer op i, Blomster, han plukker, Jubel og Frihed; hos en anden vækker det maaske en Forestilling om Uhygge, Mørke og Tavshed ; hos en tredie er Skoven blot det Sted, hvor man henter Kvas til Skorstenen; hos en fjerde vækker Ordet maaske slet ingen tydelige Forestillinger, fordi han aldrig har set en Skov. En saadan Forskel i Forestillingerne er saa godt som udelukkende