Vor Undervisning og det praktiske Liv
Forfatter: C.N. Starcke
År: 1898
Forlag: O. C. Olsen & Co.
Sted: København
Sider: 40
UDK: 37 Sta Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000261
Grundlag for et foredrag i industriforeningen den 2. Februar 1898
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Og dernæst overser man, at der ikke bestaar et saadant ud-
vortes Forhold mellem de positive Enkeltheder og den indbyrdes
Sammenhæng imellem dem, at man kan slaa af paa Fordringerne
med Hensyn til hine og dog holde Maalet fast i sidste Hen-
seende. Hvis en Sammenhæng, en Lov o. dsl. kan belyses fuld-
stændig ved flere Rækker af Enkeltheder, saa er det ligegyldigt,
om Eleven husker den ene eller den anden af disse Rækker; men
de Enkeltheder, ved Hjælp af hvilke Sammenhængen belyses eller
udfindes, maa Eleven have fuld nøjagtig Kendskab til; uden det
bliver det hele til Fraser, og man kommer ikke ud over den mest
taagede Overfladiskhed.
Forberedelsesskolen maa søge sin vigtigste Opgave paa dette
Punkt. Den maa hos Eleven skabe en Drift til at søge klare
Forestillinger og en Vane til at forbinde tydelige Forestillinger med
ethvert Ord, han bruger. Men om denne Opgaves vidtrækkende
Betydning og de Krav, der stilles til Undervisningens Fremgangs-
maade, har Forberedelsesskolen ikke endnu tilstrækkelig klar Be-
vidsthed. Ved Anskuelsesundervisningen har Skolen erkendt Op-
gaven og betraadt den rigtige Vej, men denne Anskuelsesunder-
visning anvendes sædvanligvis kun paa det nye, som man i Sko-
len vil føre Børnene ind i, ikke paa den hele Verden af Fore-
stillinger, som skulde ligge bag det Ordforraad, de bringe med
sig hjemmefra.
Det er en ganske falsk Antagelse, at Børns Sprog, deres Ord-
forraad, giver en paalidelig Oplysning om deres Forestillinger.
Gennemsnitlig tale de fleste Børn det samme Sprog, men der vil
maaske ikke være to Børn, som forbinde de samme Forestillinger
med det samme Ord. Ligesom farveblinde i lange Tider kunne
skjule deres Mangel for os andre, fordi de bruge de samme Farvenavne
som vi, saaledes kunne vi ogsaa falskelig tro, at de Mennesker, der
bruge samme Ord som vi, ogsaa have samme Begreber. Men selv de
allersimpleste Ord som Skov, Mark, By, Hus o. s. v. vække sikkert
noget forskellige Billedkredse hos de forskellige. Hos en vækker Ordet
Skov Billedet af en bestemt Egn, hvor han leger med sine Kammerater,
Træer, han klatrer op i, Blomster, han plukker, Jubel og Frihed; hos en
anden vækker det maaske en Forestilling om Uhygge, Mørke og
Tavshed ; hos en tredie er Skoven blot det Sted, hvor man henter
Kvas til Skorstenen; hos en fjerde vækker Ordet maaske slet
ingen tydelige Forestillinger, fordi han aldrig har set en Skov.
En saadan Forskel i Forestillingerne er saa godt som udelukkende