Vor Undervisning og det praktiske Liv

Forfatter: C.N. Starcke

År: 1898

Forlag: O. C. Olsen & Co.

Sted: København

Sider: 40

UDK: 37 Sta Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000261

Grundlag for et foredrag i industriforeningen den 2. Februar 1898

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
23 kun en Forskel i Børnenes Erfaringer og de derved betingede Interesser; den behøver slet ikke at betyde en Forskel i Begavelse. Men af Læreren bliver den jevnlig opfattet saaledes, fordi Eleven med de mange Forestillinger og forskelligartede Interesser byder ham flere og lettere Tilknytningspunkter. En saadan Elev kalder han derfor livlig og opvakt; den anden derimod med de faa Fore- stillinger, som ikke sættes i Bevægelse ved det, Læreren siger, synes ham død og dvask. Men denne Dom er en falsk Dom og er bleven skæbnesvanger for mangen en Dreng, som i kyndigere Hænder vilde kunne være blevet særdeles flink. At trænge ind til selve de Forestillingsmasser, som Ordene vække, er al Under- visnings første Opgave. Smaabørn plapre let de voxnes Sætnin- ger efter uden at forbinde nogen Mening med dem; i Skolen kan Læreren let faa den livlige Elev til at plapre ham efter, saa Bar- net kan synes at lære en hel Del uden i Virkeligheden at faa til- svarende Forestillinger; den tungere Elev er maaske netop tung, fordi denne Plapren ingen Fristelse indeholder for ham; men dette er i Virkeligheden saa langt fra at være en Mangel, at det tvert- imod ofte er Tegn paa en dygtig Natur. Gør Læreren sig blot den Ulejlighed at finde de Forestillinger, der leve hos dette Barn og knytte sig til dem, vil han ofte forbauses over den Energi, den før saa dorske og ligegyldige Elev kan lægge for Dagen. For at tvinge baade Lærer og Elev til at gaa tilbage til Ordenes Forestillingsværdi, maa Skolen indføre et Fag, som slet ikke kan dyrkes uden en saadan Klarhed. Den almindelige An- skuelsesundervisning strækker her ikke til, fordi den viser fremad, men ikke tvinger til at gaa tilbage til Sprogets almindeligste Ord, som Børnene have Herredømmet over, naar de komme i Skole. Dette Fag er Sløjden eller Haandgerningen. For nogle Aar siden gjorde adskillige Skoler Forsøg med at indføre dette Fag; men dette Forsøg mislykkedes, og den op- blussende Begejstring for dette Fag blev afløst af en skeptisk Trækken paa Skulderen. Grunden hertil laa i, at man havde set paa Sløjden fra en ganske urigtig Side. Man havde valgt Sløjd som Fag paa Grund af dens Forbindelse med Barnets Virketrang. Sløjden skulde være en behagelig Sysselsættelse for Barnet og gøre det Opholdet paa Skolen kærere. Nogen Værdi faar Sløjd ganske vist gennem