Vor Undervisning og det praktiske Liv
Forfatter: C.N. Starcke
År: 1898
Forlag: O. C. Olsen & Co.
Sted: København
Sider: 40
UDK: 37 Sta Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000261
Grundlag for et foredrag i industriforeningen den 2. Februar 1898
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
kun en Forskel i Børnenes Erfaringer og de derved betingede
Interesser; den behøver slet ikke at betyde en Forskel i Begavelse.
Men af Læreren bliver den jevnlig opfattet saaledes, fordi Eleven
med de mange Forestillinger og forskelligartede Interesser byder
ham flere og lettere Tilknytningspunkter. En saadan Elev kalder
han derfor livlig og opvakt; den anden derimod med de faa Fore-
stillinger, som ikke sættes i Bevægelse ved det, Læreren siger,
synes ham død og dvask. Men denne Dom er en falsk Dom og
er bleven skæbnesvanger for mangen en Dreng, som i kyndigere
Hænder vilde kunne være blevet særdeles flink. At trænge ind
til selve de Forestillingsmasser, som Ordene vække, er al Under-
visnings første Opgave. Smaabørn plapre let de voxnes Sætnin-
ger efter uden at forbinde nogen Mening med dem; i Skolen kan
Læreren let faa den livlige Elev til at plapre ham efter, saa Bar-
net kan synes at lære en hel Del uden i Virkeligheden at faa til-
svarende Forestillinger; den tungere Elev er maaske netop tung,
fordi denne Plapren ingen Fristelse indeholder for ham; men dette
er i Virkeligheden saa langt fra at være en Mangel, at det tvert-
imod ofte er Tegn paa en dygtig Natur. Gør Læreren sig blot
den Ulejlighed at finde de Forestillinger, der leve hos dette Barn
og knytte sig til dem, vil han ofte forbauses over den Energi,
den før saa dorske og ligegyldige Elev kan lægge for Dagen.
For at tvinge baade Lærer og Elev til at gaa tilbage til
Ordenes Forestillingsværdi, maa Skolen indføre et Fag, som slet
ikke kan dyrkes uden en saadan Klarhed. Den almindelige An-
skuelsesundervisning strækker her ikke til, fordi den viser fremad,
men ikke tvinger til at gaa tilbage til Sprogets almindeligste Ord,
som Børnene have Herredømmet over, naar de komme i Skole.
Dette Fag er
Sløjden eller Haandgerningen.
For nogle Aar siden gjorde adskillige Skoler Forsøg med at
indføre dette Fag; men dette Forsøg mislykkedes, og den op-
blussende Begejstring for dette Fag blev afløst af en skeptisk
Trækken paa Skulderen.
Grunden hertil laa i, at man havde set paa Sløjden fra en
ganske urigtig Side. Man havde valgt Sløjd som Fag paa Grund
af dens Forbindelse med Barnets Virketrang. Sløjden skulde være
en behagelig Sysselsættelse for Barnet og gøre det Opholdet paa
Skolen kærere. Nogen Værdi faar Sløjd ganske vist gennem