Vor Undervisning og det praktiske Liv

Kravet paa den strengeste Nøjagtighed forstaaeligt for ham. Saa- ledes bliver Tegning Skolens andet Klarings- og Nøjagtighedsfag. Med denne Tegneundervisning forbindes ogsaa en begyndende Geografiundervisning, en Hjemstedslære, der ikke strax bliver en Lære om Hjemstedets Indhold, dets Skove, Marker, Floder, Byer o. s. v., men en Lære om Orientering i Hjemstedets Rumsforhold. Klarhed og Nøjagtighed er ogsaa her baade Middel og Maal. Sikkerhed i Anskuelsen af Rumforhold har en umiddelbar styr- kende Indflydelse paa Viljen, Sindet føler sig trygt og besluttet, medens uklare og svømmende Billeder meddele én en Følelse af Utryghed, Opløsthed og Forvirring, Ved Sysselsættelsen med denne elementære Bestemmelse og Optegning af Former, Afstand, Beliggenhed kan Eleven samtidig indøves i en naturlig Forstaaelse af Tallenes Betydning, langt naturligere end den, man søger at opnaa ved de sædvanlige Regne- maskiner. øvelse i Regning kan ikke oprindelig skilles ud fra de nævnte mere konkrete Beskæftigelser. Vi faa her Anledning til at gøre en Bemærkning, som har en stor Rækkevidde for hele Undervisningens Ordning paa cle første Trin. Den Adskillelse i Fag, som paa et senere Standpunkt er naturlig og nødvendig, vil paa Begyndertrinet være kunstig og hemmende. Sløjd, Tegning, Skrivning, Regning, Geografi danne til at begynde med et sammenhængende Hele. Dansk, Naturhistorie, Historie og Naturlære danne et andet sammenhængende Hele. Medens det paa det første Omraade drejer sig om at bibringe Eleven Færdigheder og Vaner til Flid og Nøjagtighed, Evnen til at koncentrere sig og klare sig sine Forestillinger, drejer det sig paa det sidste Omraade væsentlig om at aabne hans Sind for en Mangfoldighed af Interesser og føre ham ind i Forbindelse med Tilværelsens forskellige Fænomener. I Forberedelsesklassen bliver der ogsaa Plads for en begyn- dende Sprogundervisning. De lærde Skoler lægge Hovedvægten paa den grammatiske Indtrængen i Sprogets Væsen og betragte det ikke som deres Opgave at bibringe Eleven den praktiske Fær- dighed i Brugen af Sproget. Der er dog ogsaa i Lærdskolen Be- stræbelser oppe for i de levende Sprog at lade den grammatiske Øvelse komme bag efter en vis erhvervet Færdighed i Brugen af Ord og Vendinger; men denne Bestræbelse maa bryde langt kraftigere igennem, hvis man vil naa noget godt Resultat.