Vor Undervisning og det praktiske Liv

Forfatter: C.N. Starcke

År: 1898

Forlag: O. C. Olsen & Co.

Sted: København

Sider: 40

UDK: 37 Sta Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000261

Grundlag for et foredrag i industriforeningen den 2. Februar 1898

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
26 Det er imidlertid vanskeligt i Skolen, som den er, at gennem- føre en fornuftig Tale- og Læsemetode, fordi Skolestuen ikke giver Anledning nok til Samtale mellem Lærer og Elev. Ingen Lærer i Verden kan opfinde tilstrækkelig naturligt og afvexlende Sam- talestof, der Time efter Time kan holde Eleverne fangne uden at stille for store sproglige Fordringer. Derimod vil en metodisk Benyttelse af hvad der foregaar i Sløjdsalen kunne give gode Resultater. Aaret før den egentlige Fagundervisning i et Sprog begynder, lærer man i Sløjdtimerne Eleverne at udtrykke sig i de almindeligste Vendinger. Med stor Lethed bevarer et Barns øre Klangen af saadanne praktisk indøvede Sætninger, og den hyppige og afvexlende Anledning til at bruge dem af sig selv uden at være direkte spurgt (examineret), som Sløjdbeskæftigelsen bringer med sig, giver Barnet Mod til at bruge de fremmede Ord og udvikler en instinktmæssig Sprogfornemmelse hos det, som vil danne et godt Grundlag for den paafølgende Fagundervisning og muliggøre Bibeholdelsen af Taleundervisning ogsaa paa de-senere Trin. Om selve Undervisningens ydre Ordning var der ogsaa meget at sige. Jeg skal dog her indskrænke mig til en enkelt flygtig Bemærkning. Eleven bør være paa Skolen saa længe som muligt. Beskæf- tigede ere Børn den hele Dag; det er ikke det, som trætter dem; det er Tvangen og den langvarige Dvælen ved et og det samme, som trætter. Men Skolen kan meget let undgaa en saadan Tvang ved hyppig Skiften mellem Hvile og Arbejde og ved at lade Arbejdet afvexle. Man behøver ikke af Frygt for at overanstrenge Barnet at slaa af paa Fordringerne om Nøjagtighed. Saa længe der arbejdes, skal der arbejdes nøjagtigt; men Varigheden af dette Arbejde maa ikke overstige Barnets Kræfter. En Barnehjerne taaler ikke at anstrenge sig stærkt en Time i Træk; en halv Time, 40 Minutter er alt, hvad den kan yde. Efterhaanden kan ■den øves til lettere og længere at arbejde med fornøden Skarphed og Klarhed; men er den ikke øvet i denne Arbejdsmaade fra første Færd, kan den heller ikke i en ældre Alder yde ordentligt Arbejde i mere end en ganske kort Tid. Det nu brugelige Timesystem tager ikke dette Hensyn til Hjernens Ydeevne. Det er jo en ganske vilkaarlig Indretning. En Time er et borgerligt og astronomisk Begreb, og der er slet ingen Sandsynlighed for, at det skulde være