Vor Undervisning og det praktiske Liv
Forfatter: C.N. Starcke
År: 1898
Forlag: O. C. Olsen & Co.
Sted: København
Sider: 40
UDK: 37 Sta Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000261
Grundlag for et foredrag i industriforeningen den 2. Februar 1898
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
Det er imidlertid vanskeligt i Skolen, som den er, at gennem-
føre en fornuftig Tale- og Læsemetode, fordi Skolestuen ikke giver
Anledning nok til Samtale mellem Lærer og Elev. Ingen Lærer
i Verden kan opfinde tilstrækkelig naturligt og afvexlende Sam-
talestof, der Time efter Time kan holde Eleverne fangne uden at
stille for store sproglige Fordringer. Derimod vil en metodisk
Benyttelse af hvad der foregaar i Sløjdsalen kunne give gode
Resultater. Aaret før den egentlige Fagundervisning i et Sprog
begynder, lærer man i Sløjdtimerne Eleverne at udtrykke sig i
de almindeligste Vendinger. Med stor Lethed bevarer et Barns
øre Klangen af saadanne praktisk indøvede Sætninger, og den
hyppige og afvexlende Anledning til at bruge dem af sig selv
uden at være direkte spurgt (examineret), som Sløjdbeskæftigelsen
bringer med sig, giver Barnet Mod til at bruge de fremmede Ord
og udvikler en instinktmæssig Sprogfornemmelse hos det, som vil
danne et godt Grundlag for den paafølgende Fagundervisning og
muliggøre Bibeholdelsen af Taleundervisning ogsaa paa de-senere
Trin.
Om selve Undervisningens ydre Ordning var der ogsaa meget
at sige. Jeg skal dog her indskrænke mig til en enkelt flygtig
Bemærkning.
Eleven bør være paa Skolen saa længe som muligt. Beskæf-
tigede ere Børn den hele Dag; det er ikke det, som trætter dem;
det er Tvangen og den langvarige Dvælen ved et og det samme,
som trætter. Men Skolen kan meget let undgaa en saadan Tvang
ved hyppig Skiften mellem Hvile og Arbejde og ved at lade Arbejdet
afvexle. Man behøver ikke af Frygt for at overanstrenge Barnet
at slaa af paa Fordringerne om Nøjagtighed. Saa længe der
arbejdes, skal der arbejdes nøjagtigt; men Varigheden af dette
Arbejde maa ikke overstige Barnets Kræfter. En Barnehjerne
taaler ikke at anstrenge sig stærkt en Time i Træk; en halv
Time, 40 Minutter er alt, hvad den kan yde. Efterhaanden kan
■den øves til lettere og længere at arbejde med fornøden Skarphed
og Klarhed; men er den ikke øvet i denne Arbejdsmaade fra første
Færd, kan den heller ikke i en ældre Alder yde ordentligt Arbejde
i mere end en ganske kort Tid. Det nu brugelige Timesystem
tager ikke dette Hensyn til Hjernens Ydeevne. Det er jo en ganske
vilkaarlig Indretning. En Time er et borgerligt og astronomisk
Begreb, og der er slet ingen Sandsynlighed for, at det skulde være