Vor Undervisning og det praktiske Liv
Forfatter: C.N. Starcke
År: 1898
Forlag: O. C. Olsen & Co.
Sted: København
Sider: 40
UDK: 37 Sta Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000261
Grundlag for et foredrag i industriforeningen den 2. Februar 1898
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
paa det tekniske Selskabs Skole at byde en Uddannelse, der ligger
mellem de to Grænser, Udlandet har sat som Værkførerens og
Ingeniørens. Dette Mellemstandpunkt er vistnok delvis en Følge
af vore industrielle Vilkaar. De Værkførere, vi herhjemme have
Brug for, ere som alt sagt i Virkeligheden kun særlig erfarne og
paalidelige Arbejdere; det, som man i Udlandet ofte forlanger af
en Værkfører, Indsigt i Konstruktionsteori og delvis i Kalkulation og
Beregning, falder herhjemme som oftest uden for en Værkførers Bestil-
ling. Spørgsmaalet er imidlertid, om denne Ordning ikke i mange
Henseender er uheldig, og om ikke ogsaa herhjemme Værkførere med
en specieliere Uddannelse i en enkelt Retning vilde kunne gøre
sig gældende. Derom vilde det være heldigt at høre de Industri-
drivendes egen Mening. En, der ikke er Fagmand vil her van-
skelig kunne danne sig en begrundet Mening.
Men idet jeg saaledes gaar let hen over den Side af den
tekniske Uddannelse, som berører Værkføreren, maa jeg dvæle
stærkere ved den anden Side, Ingeniøruddannelsen. Kunde man
ud fra vor Industris hjemlige Vilkaar maaske forstaa, at Værk-
føreruddannelsen stilledes anderledes herhjemme end i Udlandet,
saa bliver det vanskeligere at forstaa, hvorfor man, i Stedet for at
byde en Ingeniøruddannelse som Udlandet, har valgt et Mellem-
standpunkt mellem Værkfører og Ingeniør. Jeg kan ikke se andet,,
end at Grunden hertil ligger i den uheldige Ordning af vor Skole-
uddannelse. De unge Mennesker, der have haft Raad og Taal-
modighed nok til at blive i Skolen til .16 Aars Alderen og tage
Præliminærexamen, ville gennemgaaende ikke have Lyst til at gaa
i Lære paa et Værksted; de ville stræbe efter at komme ind paa
polyteknisk Læreanstalt, selv om dennes videnskabelige Udvikling
ikke ligger for deres individuelle Evner. Nogle af dem ville op-
dage, at deres Evner ikke strække til, deres Uddannelse vil da
være slaaet fejl, og deres Udsigter i Livet ville ikke være synderlig
store. Andre ville ikke have Raad til at gennemføre det lang-
varige Studium, og det er vistnok disse, som blive uheldigst stil-
lede. Thi det er dem, som faa at føle, at teknisk Selskabs Skole
ikke byder dem hele den Undervisning, de have Brug for.
Denne Undervisning er nemlig afpasset efter Gennemsnittet
af de Elever, som Skolen faar, og det vil sige saadanne, som
have mangelfulde Skolekundskaber, enten fordi de kun have gaaet
i en lavere Skole, eller fordi de have forladt Realskolen i en tid-
ligere Alder og altsaa kun have fragmentariske og ret unyttige