Vor Undervisning og det praktiske Liv

Forfatter: C.N. Starcke

År: 1898

Forlag: O. C. Olsen & Co.

Sted: København

Sider: 40

UDK: 37 Sta Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000261

Grundlag for et foredrag i industriforeningen den 2. Februar 1898

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
At det tekniske Selskabs Skole har valgt at sætte sig det om- talte Mellemstandpunkt som Maal, har imidlertid ikke blot de almin- delige uheldige Følger, jeg har søgt at fremhæve. Særlige uheldige Følger vise sig for enkelte Fags Vedkommende, hvor den moderne Udvikling gaar i en stærkt specialiserende Retning. Saaledes er den Uddannelse, der kan faas paa teknisk Selskabs Skole, efter hvad man har sagt mig, ganske utilfredsstillende for Elektroteknikens Vedkommende. Jeg tvivler ikke paa, at det tekniske Selskabs Skole vil kunne indrette sig saaledes, at dens Undervisning kan naa et baade højere og mere varieret Maal, særlig hvis det ved en Reform af Realskoleundervisningen kan lykkes at tilføre den en Strøm af Elever, der have et bedre Grundlag at bygge paa. Som den tekniske Skole har indrettet sig, er den i første Linje en human Anstalt, der byder alle de mange, der under vanskelige Forhold gerne ville kæmpe sig et lille Stykke frem, en hjælpende Haand og lemper sig efter dem paa mange Maader. Denne humane Side af dens Virksomhed er det langt fra mig at ville dadle; men den maa blot ikke stille den anden Opgave, som en teknisk Skole har, i Skygge, at være den store Maner til Arbejde. Ved at sætte sit Maal højt og kræve en koncentreret Energi af dem, som ville naa dette Maal, vil Skolen kunne gøre nok saa megen Gavn. Den bør være et Udtryk for, at alle forstaa Nødvendig- heden af, at vi anstrenge alle vore Kræfter for i vor praktiske Udvikling at kunne tage det op med Udlandet. Vi kunne ikke blive saa store og rige som Udlandet, men vi kunne blive lige saa dygtige. VII. Det private Initiativ. Erkender man, at de Mangler, jeg har søgt at paavise ved vort Undervisningsvæsen og derigennem ved den Retning, vor nationale Udvikling har taget, virkelig findes, saa er den natur- ligste Tanke, som strax indfinder sig, den, at det er Statens, det offentliges Sag at raade Bod paa Mangler, som have en saa almen Karakter. Uden det offentliges Støtte vil utvivlsomt heller ikke den Reform, jeg har gjort mig til Talsmand for, kunne tænkes gennemført i nogen stor Udstrækning. Men jeg gør mig heller ingen Illusioner om, at det indtil videre vil være ganske haab- Vor Undervisning og det praktiske Liv. 3