Vor Undervisning og det praktiske Liv
Forfatter: C.N. Starcke
År: 1898
Forlag: O. C. Olsen & Co.
Sted: København
Sider: 40
UDK: 37 Sta Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000261
Grundlag for et foredrag i industriforeningen den 2. Februar 1898
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
At det tekniske Selskabs Skole har valgt at sætte sig det om-
talte Mellemstandpunkt som Maal, har imidlertid ikke blot de almin-
delige uheldige Følger, jeg har søgt at fremhæve. Særlige uheldige
Følger vise sig for enkelte Fags Vedkommende, hvor den moderne
Udvikling gaar i en stærkt specialiserende Retning. Saaledes er
den Uddannelse, der kan faas paa teknisk Selskabs Skole, efter
hvad man har sagt mig, ganske utilfredsstillende for Elektroteknikens
Vedkommende. Jeg tvivler ikke paa, at det tekniske Selskabs
Skole vil kunne indrette sig saaledes, at dens Undervisning kan
naa et baade højere og mere varieret Maal, særlig hvis det ved
en Reform af Realskoleundervisningen kan lykkes at tilføre den
en Strøm af Elever, der have et bedre Grundlag at bygge paa.
Som den tekniske Skole har indrettet sig, er den i første Linje
en human Anstalt, der byder alle de mange, der under vanskelige
Forhold gerne ville kæmpe sig et lille Stykke frem, en hjælpende
Haand og lemper sig efter dem paa mange Maader. Denne humane
Side af dens Virksomhed er det langt fra mig at ville dadle;
men den maa blot ikke stille den anden Opgave, som en teknisk
Skole har, i Skygge, at være den store Maner til Arbejde. Ved
at sætte sit Maal højt og kræve en koncentreret Energi af dem,
som ville naa dette Maal, vil Skolen kunne gøre nok saa megen
Gavn. Den bør være et Udtryk for, at alle forstaa Nødvendig-
heden af, at vi anstrenge alle vore Kræfter for i vor praktiske
Udvikling at kunne tage det op med Udlandet. Vi kunne ikke
blive saa store og rige som Udlandet, men vi kunne blive lige
saa dygtige.
VII.
Det private Initiativ.
Erkender man, at de Mangler, jeg har søgt at paavise ved
vort Undervisningsvæsen og derigennem ved den Retning, vor
nationale Udvikling har taget, virkelig findes, saa er den natur-
ligste Tanke, som strax indfinder sig, den, at det er Statens, det
offentliges Sag at raade Bod paa Mangler, som have en saa
almen Karakter. Uden det offentliges Støtte vil utvivlsomt heller
ikke den Reform, jeg har gjort mig til Talsmand for, kunne
tænkes gennemført i nogen stor Udstrækning. Men jeg gør mig
heller ingen Illusioner om, at det indtil videre vil være ganske haab-
Vor Undervisning og det praktiske Liv. 3