Vor Undervisning og det praktiske Liv
Forfatter: C.N. Starcke
År: 1898
Forlag: O. C. Olsen & Co.
Sted: København
Sider: 40
UDK: 37 Sta Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000261
Grundlag for et foredrag i industriforeningen den 2. Februar 1898
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
løst at vente Initiativet fra det offentliges Side. Der er her Tale
om et Brud med det existerende saa dybt og stort, at man ikke
kan forlange, det offentlige skal foretage det; det maa være
Trangen hos de enkelte, som skaber det og prøver det; senere
vil da det offentlige kunne træde hjælpende og udviklende til.
Jeg betænker mig ikke paa at sige, at en Betingelse for, at en
Skole som den, jeg har foreslaaet, skal kunne trives eller have
nogen Berettigelse, maa være den, at det private Initiativ er stærkt
nok til at føre den frem. Derved maales Trangens Styrke, og
derved alene sikrer man sig Friheden til at give den den Form,
man vil, uden at lammes af Hensyn af uvedkommende Art.
Det private Initiativ kan imidlertid gøre sig gældende paa to
Maader. Det kan være en enkelt Mands personlige Trang, en
Sag, der har begejstret ham, og som han nu vil sætte noget ind
paa. Og det kan være en Stands Trang, en af mange følt existe-
rende Ulempe, som det drejer sig om at afhjælpe. I første Til-
fælde tager en saadan Mand simpelt hen Sagen op, søger at
skaffe sig de nødvendige Midler dertil, men sætter ikke sine Ideer
til Drøftelse; han snakker ikke, men handler. 1 sidste Tilfælde
derimod gælder det om at faa tilvejebragt saa stor Klarhed over
den tilstedeværende Trang, dens Art og Omfang, som kun en
Drøftelse i en videre Kreds kan skaffe.
Det er dette Tilfælde, som jeg har ment foreligger her. Re-
formen af vort Realskolevæsen og den videregaaende praktiske
Faguddannelse er ikke en saa isoleret human eller pædagogisk
Opgave, at den bør tages op af den enkelte Mand, der kunde
begejstres for den, paa den Maade eller i det Omfang, jeg her
har foreslaaet. Den stiler jo videre, den søger sin Berettigelse
den Formodning, at den er en Folkesag; og hvis dette viser sig
at være en Fejltagelse, da har Sagen i sig selv heller ingen Be-
rettigelse.
Men denne Baggrund for den forestaaende Reform medfører
ikke alene, at den maa finde Støtte hos en videre Kreds, der vil
bære den frem, men ogsaa at den maa kunne vente at vinde
dem, for hvis Skyld den sættes i Gang. Skulde en Skole som
den paatænkte ikke vise sig i Stand til at faa Elever, fordi den
ikke vil forberede til en af de anerkendte Examiner, og ikke
blive i Stand til i alt Fald i det store Hele at bære sig selv, saa
har den ingen Berettigelse.