Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

Forfatter: E. Lautrup

År: 1895

Forlag: Trykt hos Chr. Backhausen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 625.6 Vore

Emne: Trykt som Manuskript

En udtalelse til Actionairene i Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab af Bestyrelsen.

Indledningsforedrag i Nationaløkonomisk Forenings Møde den 12. Marts 1896

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
21 tilvejebragt. Et er sikkert, at vi herhjemme ere uden nogen som helst praktisk Erfaring paa dette Omraade. Hermed sigtes ikke til. at vi ikke eier nogen electrifck Bane. Til at installere en saadan fra Nyt of, ere Erfaringer fra Udlandet naturligvis tilstrækkelige. Heller ikke til den foranberørte Bortkasten af Vsvrdier som ere paaregnelige, f. Ex. h«»le det nu brugelige Vognmateriel in. in. Hvad man tænker paa, er den uudregnelige Indflydelse, som Overgangen til electrisk Drift muligen vi] have ifølge Forhold, der ere eiendoinmelige for os, og hvor udenlandske Erfaringer gjælde til Wandsbæk. Vi skulle tage nogle enkelte foruden de i det Foregaaende anførte. Det er saaledes hoist rimeligt, at de herhjemme fortrinsvis anvendte Sporskinner af System Haarmann ere saa svage, at de ville blive ligesaa ubrugelige efter kort Tids Forløb, Tsom den forulykkede Danipsporveis Skinner af samme Art og Mærke. Vore store Sporvogne veie 5 ä 6000 fiT; en tilsvarende electrisk Vogn af almindelig Type til overjordisk Ledning 10 ;'i I lOOO TT. en Dito med Accumula torer c. 20000 TT. alle ube- lastede, og netop ved Evnen til at standse brat — en Færdighed, som der nok vil blive rigelig Brug for — give de electriske Vogne et større Slid paa Skinnerne. En Over- raskelse i denne Retning vil repræsentere Millioner. Det er ogsaa værd at erindre sig, at den electriske Drift, med hurtig Kjørsel. Hore Vogne og bestemte Stoppe- steder, kræver en Trafik, som herhjemme kun findes paa, gan- ske* enkelte Sporveislinier. Vi ere saa uheldig stillede, at livor den største Trafik haves i selve Byen, nemlig ad Strøget Kongens Nytorv — Halmtorvet, netop der er Anvendelse af mekanisk Drivkraft umulig; lige det modsatte af hvad der er Tilfældet i Udlandets store Hovedstæder, livis Forhold vi saa usigelig gjerne ville efterligne. Naturligvis kan det fordres, at der til foranstaaende Forsøg paa at give en Fremstilling af vore Sporveisforhold,