Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden
Forfatter: E. Lautrup
År: 1895
Forlag: Trykt hos Chr. Backhausen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 31
UDK: 625.6 Vore
Emne: Trykt som Manuskript
En udtalelse til Actionairene i Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab af Bestyrelsen.
Indledningsforedrag i Nationaløkonomisk Forenings Møde den 12. Marts 1896
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
tilvejebragt. Et er sikkert, at vi herhjemme ere uden nogen
som helst praktisk Erfaring paa dette Omraade. Hermed
sigtes ikke til. at vi ikke eier nogen electrifck Bane. Til at
installere en saadan fra Nyt of, ere Erfaringer fra Udlandet
naturligvis tilstrækkelige. Heller ikke til den foranberørte
Bortkasten af Vsvrdier som ere paaregnelige, f. Ex. h«»le det
nu brugelige Vognmateriel in. in.
Hvad man tænker paa, er den uudregnelige Indflydelse,
som Overgangen til electrisk Drift muligen vi] have ifølge
Forhold, der ere eiendoinmelige for os, og hvor udenlandske
Erfaringer gjælde til Wandsbæk. Vi skulle tage nogle enkelte
foruden de i det Foregaaende anførte.
Det er saaledes hoist rimeligt, at de herhjemme fortrinsvis
anvendte Sporskinner af System Haarmann ere saa svage, at
de ville blive ligesaa ubrugelige efter kort Tids Forløb, Tsom
den forulykkede Danipsporveis Skinner af samme Art og
Mærke. Vore store Sporvogne veie 5 ä 6000 fiT; en tilsvarende
electrisk Vogn af almindelig Type til overjordisk Ledning
10 ;'i I lOOO TT. en Dito med Accumula torer c. 20000 TT. alle ube-
lastede, og netop ved Evnen til at standse brat — en
Færdighed, som der nok vil blive rigelig Brug for — give
de electriske Vogne et større Slid paa Skinnerne. En Over-
raskelse i denne Retning vil repræsentere Millioner.
Det er ogsaa værd at erindre sig, at den electriske
Drift, med hurtig Kjørsel. Hore Vogne og bestemte Stoppe-
steder, kræver en Trafik, som herhjemme kun findes paa, gan-
ske* enkelte Sporveislinier. Vi ere saa uheldig stillede, at
livor den største Trafik haves i selve Byen, nemlig ad Strøget
Kongens Nytorv — Halmtorvet, netop der er Anvendelse af
mekanisk Drivkraft umulig; lige det modsatte af hvad der
er Tilfældet i Udlandets store Hovedstæder, livis Forhold
vi saa usigelig gjerne ville efterligne.
Naturligvis kan det fordres, at der til foranstaaende
Forsøg paa at give en Fremstilling af vore Sporveisforhold,