Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

22 slutter sig, ialtfald en Antydning af, hvorledes man tænker sig disse ordnede i Fremtiden, saavidt mulig til alle Parters Gavn, om ikke udelte Tilfredslied. Denne berettigede Fordring skal man søge at efter- komme. Det maa da betragtes som utænkeligt. :it Ministeriet for de offentlige Arbeider, tilmed paa Grundlag afen hazarderet Fortolkning af den ny Sporveislov, kan give Concession til Communen eller andre paa existerendø Linier, naar de re- spective Selskaber ønske en saadan paa Betingelser. der ere fælles for Alle. Endvidere menes Communen fuldstændig at inatifte op- give Tanken om at bruge Sporveisdrift som Malkeko; thi kun derved kan den undgaa at komme i Modstrid med sin Pligt til «.t varetage Borgernes Interesse i at faa den billigst mu- lige Taxt indført. Communen bør overhovedet, og i Overensstemmelse med den almindelige Forudsætning i den nyt* Sporveislovs første Paragraf, ikke optræde som Concessionssøger; dens Prestige taaler ikke en eventuel Fiasko, hverken paa det oeconomiske eller administrative Omraade. Det naturligste vil være at tilbyde, og det snarest mu- lig, de nuværende Scdskaber ny Concession i Henhold til den nye Lov, og overlade til disse, om de ville benytte Hestekraft eller Electricitet; thi selvfølgelig vil Selskaberne vælge den Drivkraft som er billigst og mest fordelagtig, og heri er Com- munen selv interesseret som Deltager i den Deling af Udbyttet, som maa være en Grundbetingelse for en hvilken som helst Ordning. Vælger et Selskab at anvende Electricitet, maa det selv være Herre over, om og paa hvilke Vilkaar det vil være (Jommunei)s Kunde, eller om det vil søge andetsteds hen. Selv om det Første vil være det naturligste, maa et bestemt Krav fra Communen om at være fast Leverandeur, vel kunne be- tragtes som ufrem sætteli g, og vilde da ogsaa være i Strid med den relative Frihed, som er Tidernes Tegn og vel ogsaa en tørste Betingelse for al Trivsel af Forretningslivet. Tilmed,