Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

7 Nørrebros Sporvejsselskabs Fremtidsforhold. Hvor langt Udvalget er kommet i sine Overvejelser, vides ikke endnu. Det siger sig imidlertid selv, at dets Arbejde maa samle sig om de tre Hovedpunkter: i) Hvem bør have Koncessioner, 2) Skal der fordres Central- drift og 3) Skal Driften være mekanisk. Hvem bør have Koncessioner: Af den Be- tænkning, som Folketinget afgav den 1. Marts 1895, lyder Flertalsudtalelsen saaledes: »Udvalget erkender, at det er nødvendigt saa snart som muligt ad Lov- givningsvejen at fastslaa ny Regler for Meddelelsen af Eneret til Drift af Sporveje, da adskillige af de ældre Sporvejskoncessioner løbe ud inden forholdsvis kort Tid. nogle omkring Aaret 1902, en enkelt endog allerede med Udgangen af næste Aar, medens ingen af de nugældende Love om Sporveje, Loven af 23. Januar 1862 saa lidt som Loven af 20. Februar 1875, indeholder Bestemmelser for, hvorledes der skal for- holdes ved Udløbet af de meddelte Koncessioner, eller tillægger vedkommende Minister nogen Mynd- ighed til at forny disse. Loven af 1862 foreskriver kun, at det hele Anlæg ved Enerettens Udløb uden Vederlag skal tilfalde Staten, men giver ingen som helst Hjemmel til at forlænge Eneretten, og Loven af 1875 indeholder vel med Hensyn til Sporveje, der drives ved Lokomotiver, en saadan Hjemmel for Ministeren under den Forudsætning, at vedkommende Vejbestyrelse anbefaler en Forlængelse af Eneretten, men i modsat Fald mangler der ogsaa her Regler for Forholdets Ordning. Naar der saaledes af Hen- syn til de bestaaende ældre Spor vejskoncessioner,