Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

8 for hvis Vedkommende Udløbet af Eneretten er nær forestaaende, i høj G-rad er Trang til ny Lovregler, vil det sikkert findes naturligt, at man ikke begrænser sig til at give Forskrifter alene om dette enkelte Forhold, men at Spørgsmaalet om Ordningen i det hele af Sporvejsforholdene samtidigt optages til Overvejelse og Løsning, og det saa meget mere, som det under den stærke Udvikling, Sporvejstrafiken i en Aarrække har haft, noksom har vist sig, at den Ordning af disse Forhold, der uden tilstrækkelige Erfaringer derom blev fastslaaet ved Loven af 1862, paa ikke faa Punkter er temmelig mangelfuld. Man havde den Gang heller ikke tilstrækkelig aabent Øje for den Indflydelse, der ved Meddelelsen af en Spor- vejskoncession med Rette tilkommer vedkommende Vejkommune, og Udvalget er enigt i at erkende, at den Hovedregel, der nu tilsigtes indført ved Lov- forslaget, hvorefter det er Gade- eller Vejbestyrelsen, der under Ministerens Approbation bestemmer, om og paa hvilke Betingelser en Sporvejskørsel maa etableres, er i bedre Overensstemmelse med den Kommunerne tilkommende Raadighed over deres Gader og Veje, og at Lovforslagets Bestemmelser paa dette Punkt, der ogsaa ville komme til Anvend- else, hvor der ved Udløbet af de vedkommende Koncessioner bliver Spørgsmaal om Forsættelse af de nu bestaaende Sporvejes Drift, betegne et væsen- ligt Fremskridt fra den nugældende Tilstand. Udvalget tiltræder saaledes Lovforslaget i dets Hovedtræk, og det er kun med Hensyn til Enkelt- heder, at det eller nogle af dets Medlemmer stille Ændringsforslag.«