Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

9 Man behøver ikke juridisk Uddannelse for at forstaa Meningen heraf; den er klar og tydelig. Hensigten er »af Hensyn til de bestaaende Selskaber< i) at afhjælpe den Mangel ved de gældende Love, at disse ikke give Ministeriet Ret til at forny de bestaaende Koncessioner, og samtidig 2) at forandre det tidligere unaturlige Forhold, at Ministeren var eneraadende — idet man, imødekommende Tidens Krav paa kommunal Selvstyre, ønskede at give Kommunen Hovedindflydelse ved Koncessionernes Affattelse. At Koncessionerne skulle gives af Minist- eren, skulde være blot en Formsag, med det reelle, at han skal beholde Retten som Dommer i Tvist- tilfælde, hvorom Bestemmelser findes i Lovens § 3. Og har man nogen Tvivl om, at Hensigten var den fremsatte, læse man Mindretalsudtalelsen, der lyder saaledes: »Et Mindretal (P. Holm) har ønsket Lovforslaget affattet saaledes, at Eneretten til Drift af Sporveje i Fremtiden kun skulde meddeles Kommuner. Da denne Tanke imidlertid ikke har fundet fornøden Tilslutning i Udvalget, og den saaledes ikke i Øjeblikket har nogen Udsigt til at kunne gennemføres, har Mindre- tallet ikke stillet Ændringsforslag i den nævnte Retning. Undladelsen heraf er tillige begrundet i, at Lovforslaget ved de stillede Ændringer nu giver Kommunerne Fortrinsret ved Meddelelsen af Kon- cessioner, hvorved der er gjort et ikke uvæsentligt Skridt i Retning af den Løsning af Spørgsmaalet, som Mindretallet anser for den principielt rigtigste og den for Samfundet mest formaalstjenlige.« Af den samlede Betænkning fremgaar, at medens