Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

Forfatter: E. Lautrup

År: 1895

Forlag: Trykt hos Chr. Backhausen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 625.6 Vore

Emne: Trykt som Manuskript

En udtalelse til Actionairene i Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab af Bestyrelsen.

Indledningsforedrag i Nationaløkonomisk Forenings Møde den 12. Marts 1896

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
*7 4- Og hvad bliver der saa paa dette Omraade til- bage for den private Foretagelsesaand? 5. Hvor bliver Konkurrencen af — denne Driv- fjeder til at sætte noget mere Fart i Tingene? Hovedsynspunktet bliver dog vel, 1) at Kom- munen ikke bør indlade sig paa saa risikable Fore- tagender, som Sporvejsdrift kan være, 2) heller ikke bør den ret gerne udsætte sig for Fiasko. I sidst- nævnte Henseende vil kunne fremhæves den direkte Rapport, i hvilken den vil komme til Publikum. Hvad et privat Selskab kan døje af drøj Kritik, kan Kommunalbestyrelsen ikke taale. Dens Prestige vil lide formeget derunder. Der er nemlig al Sandsyn- lighed for, at Kommunaldrift vil blive utilfredsstil- lende. Min Bemærkning herom er selvfølgelig kemisk ren for nogen personlig Adresse. Hvad jeg sigter paa, er, at Udviklingen af vor Kommunalstyrelse mere og mere gaar i Retning af, at henimod et halv Hundrede Medborgere, Magistrat og Borgerrepræsen- tation, skal drøfte saa godt som Alt i Fællesskab. Dette tager Tid, og at Tid ogsaa hos os kan være Penge, viser et Sagen nærliggende Exempel. Det vil maaske erindres, at da Istedgadelinjen var fuld færdig til at begynde Kørslen, maatte denne udsættes henimod en Maanedstid, fordi Kommunalbestyrel- sen ikke kunde blive enig i Taxtspørgsmaalet — naturligvis til ikke ringe Tab for Sporvejsselskabet. Af endnu mere Betydning er dog den Risiko, som Kommunen i andre Retninger vil løbe. 2