Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

T9 6. Og saa Fordringen om 8 Timers Arbejdstid. Hvis vi ved mit Selskab skulde efterkomme denne Fordring, vilde Driftsudgiften — ved Fordob- ling af Personalets Antal — stige med over 100,000 Kr. aarlig, og Dividenden til Aktionærerne — i Fremtiden til Kommunens Kasse — gaa ned til nogle faa Procent. I denne Forbindelse kunde jeg ønske at berøre Spørgsmaalet om de saa meget udskregne større Dividender, som gives Aktionærerne. Mit Selskab giver for Tiden i6pCt. Det lyder jo forskrækkeligt — for Ikkeaktionærer — men Gennemsnitsprocenten i de 23 Aar, det har bestaaet, er kun 73/4 pCt. Hvis der ikke kunde paaregnes et saadant Udbytte af Foretagender, der dog rumme en vis Risiko, vilde det ikke kunde ventes, at der blev anbragt Penge i dem. Jeg skal blot minde om den Fare, der ligger i Luften — den uformodet at faa Livstraaden skaaret over. Denne Fare vil Kommunen ikke komme til at løbe som Koncessionshaver — men eventuelt som Sporvejsentreprenør under de Konstellationer, som jeg har tilladt mig- at fremhæve, navnlig en mislyk- ket Overgang til Anvendelse af elektrisk Drivkraft. Det er overhovedet forunderligt, at Kravet paa, at Kommunen bør overtage Driften af vore Sporveje, kommer mest højlydt fra — hvad vi i politisk Side kalder — »yderste Venstre«, ja — fortiden benyttes Spørgsmaalet jo som Valgflæsk. Man skulde jo dog tro, at dette Ønske var baseret først og sidst paa Antagelse af, at kommunal Drift vil hidføre 1) en meget billig Taxt for, navnlig den arbejdende Befolkning, og 2) desuagtet give 2*