Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

20 Kommunen en rigelig Indtægt til Lettelse af Skatte- byrden. I Virkeligheden ligger der i en saadan Antagelse en ligefrem rørende Kompliment til Kom- munen, som denne sandelig ikke er vænnet til — mindst fra nævnte Side. Dette var nu under Forudsætning af, at Kom- munen selv vil drive Sporveje. Det kan naturligvis ogsaa tænkes , at Kommunen tager Koncession paa Sporveje og derefter bortforpagter Driften til den højstbydende. Netop fordi Hovedfordringen ved Sporvejsdrift nu og i Fremtiden maa være »en billig Taxt«, vil der fremkomme Ulemper ved, at Konces- sion og Drift ikke er paa samme Haand. Sporvejs- drift vil — langt mere end nu — blive et Spekula- tionsforetagende, som f. Ex. Vognmændenes Licita- tionsbortkørsel af Sne fra Gaderne — thi selvfølgelig vil Forpagtningsafgiften være at svare af Brutto. Dette vil være uheldigt. Benyttelse af Sporvogne er bleven en saa vigtig Faktor i hvad vel kan kaldes vort Bevægelsesliv — selv om Bevægelsen foretages siddende — at vi alle ere stærkt interesserede i at faa en fornuftig Ordning af disse Forhold. I Slutningen af mit Foredrag vil jeg komme tilbage hertil. Det næste Spørgsmaal, som er fremsat til Be- svarelse, lød saaledes: »Bør der søges indført Central- drift af Sporveje?« Ja, vi leve jo i Ringenes Tid. Der laves Papirringe, Ølringe — om det saa er Skuespillerne, saa skal der en Ring om dem. Saa- vidt jeg ved, foreligger der ogsaa Andragender om Ringbaner paa Enkeltspor med Skiftespor — den rene Uting, eftersom saadanne Linjer, der absolut