Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

materiel, og jeg kommer da tilbage til, hvad jeg maa ønske betragtet som Hovedpunktet i min Ud- talelse her i Aften, nemlig: i. er den Sporvognskørsel, som vi herhjemme præ- sterer paa de Linjer, der have Dobbeltspor, saa ussel, og 2. vil Anvendelse af de omtalte ny Drivkræfter give en saa stor Bedring- i disse Forhold, at det kan forsvares at bortkaste de store tilstedevær- ende Værdier, som det fuldtud brugelige Spor- og Vognmateriel repræsentere? Jeg nægter ikke, at for mig stiller Besvarelsen af Spørgsmaalet sig ikke tvivlsom. Jeg vil finde det ikke blot i høj Grad unationaløkonomisk, men ligefrem uforsvarligt, om man indlod sig derpaa — paa et Tidspunkt, hvor hele det nu brugelige Materiel er i Orden. Det er ikke Poesi alene, men den pure Virkelighed, at vort lille Land vel er dejligt — men forholdsvis fattigt. Til at indlade sig paa saadanne kostbare Experimenter har vi ikke Raad. Noget helt andet er, at selvfølgelig maa det findes i sin Orden, at der ved Oprettelse af nye Sporvejslinjer forsøges Anvendelse af anden Drivkraft end Heste — om man tror at staa sig derved. Bliver nu Resultatet det, at de bestaaende Sel- skaber, som Betingelse for fortsat Virksomhed skal forlade Hestekraft — som en forældet Methode — forekommer det mig, at der burde forsøges en Udvej, der formentlig har den store økonomiske Fordel, at den muliggør Bevarelse af de store Værdier, Spor og Vogne.