BRILLERNES HISTORIE
Forfatter: K. K. K. Lundsgaard
År: 1913
Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar
Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 79
UDK: 61 (09)
MEDICINSK-HISTORISKE
SMAASKRIFTER
VED
VILHELM MAAR
6
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
opfinder«,1) og dette skilt kan da have bidraget til
legendens videre udbredelse.
Vi må i hvert fald gå ret langt frem i menneske-
slægtens historie, før vi møder sikre eller nogenlunde
sikre efterretninger om brilleglasset. Som ophavs-
mand til dette er fra forskellig side nævnt Oxforder-
munken Roger Baco (1214—1294). Sandheden er
dog alene den, at Baco, der blandt andre interes-
sante ting har beskæftiget sig med læren om synet,
i sine bemærkninger om forstørrelsesglasset for første
gang udtaler den mulighed, at oldinge og svagsynede
kunde finde hjælp ved glas, der var slebne på pas-
sende måde. løvrigt har han, såvidt vides, ikke gjort
forsøg af nogen art, og hans optiske teorier er ikke
originale; at glaskuglesegmenter, således som han
angiver, kan virke som forstørrelsesglas, var kendt
før hans tid.2) Dog er det just i Bacos levetid, at
brilleglasset eller brillerne opfindes.
Den tro, at Kineserne skulde have kendt dem tid-
ligere, er almindelig udbredt i mundtlig overlevering.
Hirschberg har for at få denne belyst henvendt sig
til den store autoritet i kinesiske spørgsmål Fr. Hirth
ved Columbiauniversitetet, som har meddelt ham, at
der ikke findes noget holdepunkt for påstanden om,
at Kineserne har kendt linser af glas eller bjærg-
krystal, før Europæerne opfandt sådanne.
Opfindelsen er da sikkert europæisk og skete i
slutningen af det 13de århundrede, men det er ikke
muligt at henføre den til en bestemt person, og ude-
J) Bock, 1. c., s. 14—15.
*) Hirschberg, 1908, 1. c., s. 277.