Kjøbenhavns Raadhus
Beskrivelse Af Ingeniørarbejderne
Forfatter: A.C. Karsten
År: 1903
Forlag: F.E. Bording
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 15
UDK: 725
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Varmekamrene med dertil hørende Friskluftsrum ere beliggende jævnsides under Parterre-
etagens Korridor (se Plan 2 og 3).
Luftbevægelsen sker fra Friskluftsrum til Varmekamre gjennem Aabninger ved Gulvet
i Muren mellem de to Rum. Varmluftskanalerne have, som vist paa hosstaaende Figur to
Aabninger til Varmekammeret, en øvre og en nedre, for henholdsvis
den varmeste og den koldeste Luft. Hver Kanal er forsynet med et
Blandingsspjæld saaledes indrettet, at der ved Indstilling af Spjældet
kan ledes varmere eller koldere Luft ind i Kanalen. Blandingsspjæl-
dene manøvreres alle fra de Lokaler, der skulle opvarmes, og hvortil
Kanalerne ere førte, i Almindelighed ved Hjælp af et Snortræk.
I Borgmestrenes Værelser, Udvalgsværelser m. fl. sker denne
Manøvrering ved Hjælp af Regulatorer, der automatisk indstiller Blan-
dingsspjældene saaledes, at der stadig holdes samme Temperatur i
de paagjældende Rum.
FIG. III. SKEMATISK SNIT GJENNEM ET VARMEKAMMER OG ET VARMERØR MED AUTOMATISK SPJÆLDREGULATOR
Paa hosstaaende Figur er Regulatorens Konstruktion vist. Fra en Beholder »a« med
Æthylclorid fører en Blyledning »b« til en Beholder »c« hvori er Kviksølv. Ved stigende
Temperatur voxer Spændingen af Æthylcloridens Dampe, og derved trykkes Kviksølvet
gjennem en Jærnledning med en Laas »d« og en bevægelig Gummislange »e« op i Behol-
deren »f«, hvorved dennes Vægt forøges og Blandingsspjældet »g« trækkes op, saaledes
at der lukkes mere til for den varme Luft. Ved Hjælp af Kontravægten »h« med Skruen
»i« indstilles Regulatoren til forskjellige Temperaturer.
Hver Varmekanal kan desuden aflukkes ved Hjælp af et dobbelt Skydespjæld, anbragt
foran Kanalernes to Indmundinger i Varmekamrene, saaledes som antydet paa samme Figur,
Maskinpersonalet kan ved Hjælp af disse Spjæld dels regulere Lufttilførslen til de enkelte
Lokaler og dels lukke for Varmetilførslen til de Lokaler, der ikke skulle være opvarmede.
I hver Udsugningskanal er der i Lokalerne en øvre og en nedre Udsugningsaabning,
indrettede til at lukke ved Jalousiventiler.
I Bagbygningens store Lysgang indføres den varme Luft i Stueetagen, hvorfra den
fordeler sig til hele Lysgangen. Udsugningen fra Gangen sker gjennem to Rør, et i hvert
Hjørne af Gangen, hvilke Rør udmunde i de paa Baghuset værende Smaataarne.
5