ForsideBøgerGæringsfysiologisk Teknik For Farmaceuter

Gæringsfysiologisk Teknik For Farmaceuter

Forfatter: Niels Bendixen

År: 1902

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: København

Sider: 70

UDK: 663.1

En kortfattet vejledning for farmaceuter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
59 Syrer og Baser har derimod kun ringe antiseptisk Virkning, en Erfaring, man har fra Apotheket, hvor man f. Ex. let faar Skimmeludvikling i 10% Svovlsyre. Af organiske Antiseptika indtager Karbol- og Salicylsyre en fremragende Plads. Karbolsyren virker bedst i vandig Opløsning (5 % Karbolvand regnes for sikkert desinficerende mod vegetative pathogene Bakterier), hvorimod Karbololie og Salve kun er af ringe Virkning. — Salicylsyre virker kun antiseptisk i fri Tilstand; bundet til Alkalier er den uvirk- som. 0,2-1 Gram Salicylsyre er nok til at forhindre Gæring ved aim. Temperatur i 10 Liter Vin, 01 o. lign, og i 1 Liter Saft. — Salicylsur Natron, der paa Grund af den lette Opløse- lighed og derfor større Optagelighed anvendes mere end Salicylsyre i Lægevidenskaben, omsættes med de betændte Vævs Syre til fri Salicylsyre og faar dennes Virkning. Endnu har man en Række Antiseptika, som blandt den nyere Tids Bakteriologer er Genstand for det ivrigste Studium. Der er tidligere bemærket, at Mikroorganismernes Stofskifte- produkter er hæmmende, ja endog dræbende for selve Orga- nismen. Dette Forhold er f. Ex. kendt fra Apotheket paa en ret illustrerende Maade. Under Fremstillingen af Calciumlactat efter Ph. Dan. 68 til Lactas ferrosus foretog man daglig en Neutralisation af den dannede Mælkesyre, indtil en vis Mængde Alkali (tvekulsurt Natron) var forbrugt. Grunden til denne daglige Neutralisation var, at naar 0,8 % Mælkesyre var dannet, standsede Gæringen: Mælkesyrebakterien kunde ikke udvikle sig i en Vædske, der indeholdt mere af dens Stofskifteprodukt i uomsat Stand. Det tilsvarende Forhold kender man f. Ex. ogsaa i 1 ek- niken fra Alkoholgæren, der standser sin Udvikling, naar der