Københavns Vandværk 1859-1909 Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen
År: 1909
Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Sted: København
Udgave: Første udgave
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
DOI: DOI
Eksemplarer: 2
Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi
I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.
Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.
Københavns Vandværk, August 1909.
Noter
Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.
20
OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812
Disse i kor le Træk anførte Bestemmelser vilde formentligt være tilstrække-
lige til at give en Forestilling om Hovedpunkterne i de forskellige Ledningers
Ordning; angaaende Enkelthederne henvises ti] den citerede Fundatssamling.
II. Universitetets Kompagni. 1626 giver Christian IV Christian Friis
til Kragerup, kgl. Majestæts Kansler og Danmarks Rigsraad »med samtlige
Proffessoribus« og en Del af Københavns Borgerskab, 55 i Tal, Bevilling til at
indlede Springvand fra Emdrup Sø gennem Nørreport. Der var i Gaardene i
Store Kannikestræde 11, ved Vor Frue Kirkegaard 6, i Fiolsiræde 2, paa Nørre-
gade 13, i Studiestræde 7, i Si. PederssLræde 3, i Klædeboderne 3, paa Nytorv
3, Gammel torv 5 og paa Graabrødretorv 2 Springposte. Fundatsens Bestem-
melser er de samme som foran. T 1737 er Fundatsen atter trykt, der var da
50 Participanter.
III. Øster Kompagni fik i 1632 og 1637 Kongens Tiladelse til al føre
Render gennem Østerport til Participanter i Helliggeistes og Nicolai Sogne.
Delte Anlæg havde 1632 til 1668 medført en Bekostning af 12 500 Rdl. 2 Mk.
4 Sk. I 1637 havde Kompagniet 64 og i 1679 67 Participanter. Paa Kongens
Nytorv 3, i Vingaardstræde 4, Østergade 12, Amagertorv 3, Stenboderne 5,
Vimmelskaftet 1, Kjøbmagergade 10, Silkegade 3, Pilestræde 1, Store Færge-
stræde 1, Lille Færgestræde 1, Ved Stranden i Øster 3, Højbrostræde 4, Ved
Stranden i Vester 6, Snaregade 8 og Knabrostræde 1.
IV. 1642 gav Kongen Tilladelse til Ro s enga ar den s Kompagni, eller
Bryggernes. Ledningen lagdes ind gennem Nørreport. Fundatserne af 1645
og 1673 har den vanlige Ordlyd og Ordning. Oprindelig var Participanternes
Antal 30, senere 38. I 1645 var der paa Kjøbmagergade 13, Rosengaarden 3,
Nørregade 18, Gammeltorv 4.
V. 1640 førte Kongen gennem Indgangsporten til Rosenborg en Spring-
vandsrende til Slottet. Derfra fik 3—4 Gaarde i Byen Springvand. Alle Spring-
vandsrenderne kom som anført fra Emdrup Sø.
Men foruden Springvandet var der tilført Byen paa samme Tid
B. Pumpevandsledninger fra den nærliggende Peblinge- og Sortedams-
Sø, og i lidligere Tid fra Vestergraven. Deres Antal var 1680 15.
VI. Del gamle lille Vestergades Pumpevand var del første, som
Byen førte ind Aar 1609 fra »Vestergraven«; senere, 1618 førtes Renden ud til
Peblingesøen, som Vestergraven i øvrigt ved Afløb stod i Forbindelse med.
Renden førtes gennem Vestergade over Gammeltorv under Fontænen til den
dobbelte Pumpe, som faar Vand fra Renden og fra Fontænens Spildevand,
gennem Raadhusstræde, berørende Brolæggerstræde, Badstuestræde og gennem
Kompagnistræde og Lærstræde over Højbrosiræde og Amagertorv ind i
Brønden ved Stadsværtshuset, ind i Store Færgestræde, Store Kirkestræde og