Københavns Vandværk 1859-1909 Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen
År: 1909
Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Sted: København
Udgave: Første udgave
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
DOI: DOI
Eksemplarer: 2
Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi
I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.
Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.
Københavns Vandværk, August 1909.
Noter
Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.
OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812
21
til Østergades Hjørne. 1630 var der c. 40 Participanter, som havde betalt hver
fra 10—12 Rigsdaler.
VII. Del store Vestergades Pumpevand blev af Byen indlagt 1632
ligeledes fra Peblingesøen og har 2 Render, en som gaar langs Vestervold ind
i Farvergade til Kompagnistræde, og en gennem Vestergade, over Gammeltorv,
Nytorv, indtil Kompagnistræde, hvor den forenes med den lørsle Rende, gaar
derefter gennem Kompagnistræde, Lærstræde, over Højbrostræde, langs Øster-
gade til Kongens store Torv, sender Grene til Pilestræde, Antonigade, Kjøb-
magergade, Løvestræde, Graabrødretorv, Skovbogade, Stranden, Admiralgade,
Lille Færgestræde og Store Færgestræde, gennem Kanalen til Slotsholmen,
Snaregade og ilere af de omliggende Gader. 1657 havde det store Pumpevand
185 Participanter, som havde betalt i de første Aar 25, i de sidste Aar 30 Siet-
daler. Ved Indlæget i 1632 anvendtes der 68 nye Render 7 å 8 Alen lange,
8 Palm tykke i den tyndeste Ende og med en Udboring paa c. 5 lommer;
1633 lagdes der 109 Hovedrender. 1634 lagdes 87 og 1635 synes de sidste
Render lagte og samtidigt blev Renderne i Raadhusstræde forbedrede.
Fra Spildevandet fra Vandmøllen ved Vesterport fik nogle Naboer 1659
med Magistratens Tilladelse og for fra 4—10 Rd. Vand til deres Gaarde.
VIII. Byen har endnu (Aar 1680) lo Render fra Pebling esøen gennem
Nørreport langs Volden og gennem Frederiksborggade, Rosenborggade, gennem
Kjøbmagergade, Østergade til Kongens nye Torv og omliggende Gader.
IX. Garvernes Rende blev 1637 tilladt som en Siderende fra Kongens
Pumpevandsrende fra Peblingesøen til Rosenborg; den løb til Kongens Nytorv,
op ad St. Strandstræde til Dronningens Have.
X. Kongens Bryghusrende.
XI. Kongens Rende Nr. 2 til Rosenborg Slot, Provianthuset, Tugt-
huset og Staldene.
XII. Dronningens, Enkedronningens og Admiralitetets Render til
Holmen.
XIII. Kompagniet »Bag Børsens« Rende gik langs Volden med
Render til Løngangsstræde, Ny Vestergade, den nye Børs og Sukkerhuset.
XIV. Boysens Rende og Tugthusrenden fra XI fik senere, efter 1812
Betydning. XII, XIII og XIV log Vandel fra Sortedam.
XV. Christian shavns Rende. Resen beretter, at Christian IV til en
Post, kaldet den blaa Post, paa Skæringen mellem Strandgade og Lille Torve-
stræde Aar 1633 lod lede fra Peblingesøen en Rende over Slotspladsen og »paa
en rar og uhørlig Manering og Maade ved Blyrender og gjennem det salte
Vand og den haarde, dybe Strøm, som gaar igjennem Kiøbenhafn og Chri-
stianshafn, ofver huilche Render de store Kgl. Orlogsskibe kand ofverføres
ind i Hans Konsjl. Mayt's ny Hafn til Tøjhuset«? ledte Vundet til bemeldte 1 ost,