Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen

År: 1909

Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Sted: København

Udgave: Første udgave

Sider: 118

UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.

DOI: DOI

Eksemplarer: 2

Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi

I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.

Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.

Københavns Vandværk, August 1909.

Noter

Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 135 Forrige Næste
22 OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812 hvorfra Indbyggerne i Christianshavn maatte indlægge Vand i deres Gaarde, og hvorfor de gav Kongen 24 Rigsdaler hver. 1654‘) gav Frederik III Magistraten paa Christianshavn Lov til at lægge en Rende fra »Søen udenfor Kjøbenhafns Vesterport, Vestergrafven* 2) kaldet« til Christianshavn til Borgerskabets Bedste og afstod til Anlægets Bestridelse de 24 Rigsdaler, som kunde tilkomme Kongen. 1679 var Participanternes Antal 79. Til at føre Tilsyn med, al Vandmestrene leverede gode Ledninger og lagde dem paa rette Maade samt vaage over, at Participanterne ikke tilvendte sig mere Vand end tilmaalt ved al »underbore« Opstanderen eller lod uden Til- ladelse gode Venner og Naboer faa Stikledninger til deres Gaarde fra Parti- cipanternes private Ledning fra den offentlige Hovedrende, til at vaage over Søernes og Tilløbenes Tilstand o. s. v. valgtes der af Participanterne for hvert Kompagni Inspektører. Disse stod alter under en af Kongen udnævnt Over- direktion, hvori foruden Statsembedsmænd tillige Magistrat og Borgerskab var repræsenteret. Men da Direktionen intet, kunde gennemføre uden Participan- ternes Samtykke, var dens Forslag og Raad ofte uden Betydning. Frederik III har aabenbart 1668 søgt at skaffe et simplificeret overordnet Tilsyn med større Myndighed. D. 10/i sætter han »Voris Grotten-Mester, Lorents Weisskopf til at være Inspektør og Direktør over samtlige færske Spring- og Pumpevande«. Hr. Weisskopfs Overtilsyn har aabenbart mødt energisk Mod- stand. D. 17/2 kræver Kongen denne Forordning overholdt og forkyndt. Men i en udateret Skrivelse3) er del »Voris naadigste Villie og Befaling til denne Stads Magistrat og til de Vandkompagnier, her i Staden ere«, »at af Stadens Magistrat og ethvert Kompagni udnævnes visse Mænd, uden hvis »Villie, Viden- skab og Sambtykke« bemeldte Lorents Weisskopf ikke paa nogen Mands Render, Grøfter og Sluser maa forandre, gjøre eller lade gjøre noget; kun hvad Stadens og Kompagniernes »deputati« finder »højnødvendigt og gavnligt«, maa han foretage; og »hvis (= hvad som) han da saadant og andet, som Deputati kan eragte for Vandet her i Byen gavnligt, efterkommer«, da skal han svare Magistraten og hvert Kompagni til den Skade, som de alle have med Rette over ham at prætendere«. 1678 salte Frederik III 2 Borgmestre og 2 Raadmænd til at være Direk- tører over Stadens Vand. ’) K. I). I, 675 og V, 153. 2) Vestergraven synes herefter nærmest at svare til St. Jørgenssø og dens Afløb til Stranden. 3) Resens Vandbog.