Københavns Vandværk 1859-1909 Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen
År: 1909
Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Sted: København
Udgave: Første udgave
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
DOI: DOI
Eksemplarer: 2
Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi
I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.
Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.
Københavns Vandværk, August 1909.
Noter
Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.
KØBENHAVNS VANDFORSYNING 1812—1859
35
bekendt, at Pumperne ikke gav tilstrækkeligt Vand, saa man maatte ty til
Kanalerne.
For at forøge den disponible Vandmængde, blev Damhussøen i 1849—50
oprenset og helt omgivet med Dosseringer og Skelgrøfter, hvorved Vandværkets
Territorium ved Ekspropriation blev udvidet, og det blev muligt at stemme
Vandel højere end forhen.
Ikke alene i kvantitativ men ogsaa i kvalitativ Henseende var Datidens
Vandforsyning lidet tilfredsstillende; førnævnte Winstrup anfører saaledes 1846:
»De Klager, som jeg oftest har hørt lier i Byen angaaende Pumpevandel, er,
at det er mudret, hvilken Klage sjeldnere føres om Springvandet, som ikke
allid kan forklares deraf, at det kommer renere til Byen, men at der ved
hvert Springvand findes et Kar, hvor Mudderet bundfældes, og som bekjendt
maa disse Kar af denne Aarsag engang imellem renses; derimod hører man
ofte Klage over, at Springvandet er brunt, hvilket man aldrig hører om Pumpe-
vandet, og del hidrører fra Bunden i Ullerslev Mose«. Al Vandel var mindre
godt, er rimeligt; Vandel var Overfladevand, blev ikke filtreret, opvarmedes
om Sommeren ved Henstand i Søerne, og modtog en Del Tilløb af urent Vand
paa Vejen til Byen og forurenedes yderligere ved uden al være underkastet
nævneværdigt Tryk at passere de utætte Trærender, hvortil Adgangen ved
Grundvandets Stigen og Falden var let for Vand fra Grunden, der i en Del af
Byen bestod af Renovation og iøvrigt stærkt inficeredes af Afløb fra Boliger
og Latrinkuler; man havde jo den Gang ikke vandtæt Gaard- og Gadebefæslelse,
der var ingen Kloaker, saa all flød bort i Rendestenene, og Bortførsel af Renova-
tionen i Tønder var endnu ikke indført. Rensning og Skylning af Gader og
Rendestene var med den daværende Vandforsyning naturlig kun meget mangel-
fuld, og man kan forstaa, at det i 1844 anføres, at Fremmede sky Sommer-
ophold i København.
Under saadanne Forhold var del en Selvfølge, at de i Sagen interesserede,
baade Kommunalbestyrelsen og Teknikere i og udenfor Vandkommissionen var
stærkt betænkt paa at søge Forholdene forbedrede.
I 1844 fremsætter daværende Overinspektør ved den kgl. Saline Travensalze
ved Oldesloe, Kammerraad Kabell el foreløbigt Forslag til en bedre Vandfor-
syning af København, idel han derved vil søge al bidrage til, at Københavnerne
bliver bekendte med de dermed forbundne vigtigste Fordele og at skabe en
mere levende Interesse for Sagen; han nævner blandt andre Fordele ved en
saadan Forsyning, al den hæver Moraliteten og hæmmer Drikfældigheden; han
giver en Oversigt over ny Vandforsyningsanlæg i udenlandske Byer, hvorved
han bl. a. om London fortæller: »For del Tredje findes der paa Retiraderne
5*