Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

KØBENHAVNS VANDFORSYNING 1812—1859 35 bekendt, at Pumperne ikke gav tilstrækkeligt Vand, saa man maatte ty til Kanalerne. For at forøge den disponible Vandmængde, blev Damhussøen i 1849—50 oprenset og helt omgivet med Dosseringer og Skelgrøfter, hvorved Vandværkets Territorium ved Ekspropriation blev udvidet, og det blev muligt at stemme Vandel højere end forhen. Ikke alene i kvantitativ men ogsaa i kvalitativ Henseende var Datidens Vandforsyning lidet tilfredsstillende; førnævnte Winstrup anfører saaledes 1846: »De Klager, som jeg oftest har hørt lier i Byen angaaende Pumpevandel, er, at det er mudret, hvilken Klage sjeldnere føres om Springvandet, som ikke allid kan forklares deraf, at det kommer renere til Byen, men at der ved hvert Springvand findes et Kar, hvor Mudderet bundfældes, og som bekjendt maa disse Kar af denne Aarsag engang imellem renses; derimod hører man ofte Klage over, at Springvandet er brunt, hvilket man aldrig hører om Pumpe- vandet, og del hidrører fra Bunden i Ullerslev Mose«. Al Vandel var mindre godt, er rimeligt; Vandel var Overfladevand, blev ikke filtreret, opvarmedes om Sommeren ved Henstand i Søerne, og modtog en Del Tilløb af urent Vand paa Vejen til Byen og forurenedes yderligere ved uden al være underkastet nævneværdigt Tryk at passere de utætte Trærender, hvortil Adgangen ved Grundvandets Stigen og Falden var let for Vand fra Grunden, der i en Del af Byen bestod af Renovation og iøvrigt stærkt inficeredes af Afløb fra Boliger og Latrinkuler; man havde jo den Gang ikke vandtæt Gaard- og Gadebefæslelse, der var ingen Kloaker, saa all flød bort i Rendestenene, og Bortførsel af Renova- tionen i Tønder var endnu ikke indført. Rensning og Skylning af Gader og Rendestene var med den daværende Vandforsyning naturlig kun meget mangel- fuld, og man kan forstaa, at det i 1844 anføres, at Fremmede sky Sommer- ophold i København. Under saadanne Forhold var del en Selvfølge, at de i Sagen interesserede, baade Kommunalbestyrelsen og Teknikere i og udenfor Vandkommissionen var stærkt betænkt paa at søge Forholdene forbedrede. I 1844 fremsætter daværende Overinspektør ved den kgl. Saline Travensalze ved Oldesloe, Kammerraad Kabell el foreløbigt Forslag til en bedre Vandfor- syning af København, idel han derved vil søge al bidrage til, at Københavnerne bliver bekendte med de dermed forbundne vigtigste Fordele og at skabe en mere levende Interesse for Sagen; han nævner blandt andre Fordele ved en saadan Forsyning, al den hæver Moraliteten og hæmmer Drikfældigheden; han giver en Oversigt over ny Vandforsyningsanlæg i udenlandske Byer, hvorved han bl. a. om London fortæller: »For del Tredje findes der paa Retiraderne 5*