Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen

År: 1909

Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Sted: København

Udgave: Første udgave

Sider: 118

UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.

DOI: DOI

Eksemplarer: 2

Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi

I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.

Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.

Københavns Vandværk, August 1909.

Noter

Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 135 Forrige Næste
36 KØBENHAVNS VANDFORSYNING 1812—1859 el Haandgreb, som man kun behøver at bevæge for al skylle Alt bort. Denne Indretning kaldes Water Closet«, — og delte ligger 65 Aar tilbage i Tiden. Kabelis Forslag gaar ud paa en Forsyning fra Sortedamssø gennem et Filterapparat til et Maskinanlæg paa Eksercerpladsen ved Golhersgade, hvorfra Vandet drives ind i et lodretslaaende 100—120 Fod højt og 3 Fod vidt Jern- rør, fra hvilket Vandet strømmer ud i Ledningsnettet; som Reserve tænkes en Beholder paa Volden med Tilledning fra Emdrup Sø. Kabell ender med følgende kraftige Udtalelse: »Hos Publicum er del alt- saa, man maa søge at bevirke Anerkjendelse. Komme først Kjøbenhavns Be- boere saa vidt, at de ei ville drikke siettere Vand end fornødent gjøres, at de ej ville lade en Overflade af omtrent y2 Millioner Qvadratfod Rendesleensflade om Sommeren udaande sine skadelige Dunster, og derved befordre typhøse og nervøse Febere samt bevirke en større Dødelighed, at de ville leve i større Tryghed for, at de selv og deres Ejendom ei skulle blive Offere for en plud- selig Ildebrand, al de ei ville savne den større Reenlighed, der er forbunden med al have Vandhaner i Husene, at de ville nyde den køligere Luft, som Støvets Dæmpning om Sommeren bevirker, at de ei længer ville taale, ei blot af Englænderne og Franskmændene men selv af Hamborgerne, Lybekkerne og Kielerne, hos hvem Jernledninger allerede tildeels er indførte, at udlees som Saadanne, der ei ville gjøre Fremskridt med Tiden«. I 1845 fremsætter Kabell efter al den kgl. Vandkommission havde mod- taget hans Tilbud om at besigtige de ny Vandværksanlæg i Hamborg et mere detailleret Forslag til en forbedret Vandforsyning; han oplyser: I London sker Forsyningen periodisk til Beholdere i Husene, hvad der er mindre heldigt, dels da Vandel skades ved Henstand, dels i Tilfælde af Ildebrand; af Hensyn hertil lader man i Hamborg de større Rør i Gaden være under stadig Tryk, medens mindre dermed parallele Serviceledninger til Husenes Forsyning perio- disk aflukkes, hvilket er en ret kostbar Ordning. I Amerika og mange Steder i England lader man Vandet til enhver Tid forblive under Tryk; Frygten for derved at bevirke en uhyre Forøgelse af Vandforbruget har Erfaringen ikke stadfæstet, hvilket især kunde ligge i, at man tidligere har bortgydt det Vand, som havde lidt ved at henstaa i de mindre Beholdere. Et saadant System med bestandigt Tryk anbefaler lian for København og anfører herfor: For- mindskelsen af Tab ved Ildebrande, Besparelsen af Arbejdet med al hente Vand fra Gaardene, Letheden, hvormed Gaderne og Husenes Facader afvaskes ved Anvendelse af kraftige Vandstraaler, der tillige benyttes til at dæmpe Støvet, den gavnlige Indflydelse paa Sundheden, navnlig paa den fattigere Klasses Sundhed og som Følge deraf paa denne Stands Kaar, altsaa ogsaa paa Formindskelse af de Fattiges Antal.