Københavns Vandværk 1859-1909 Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen
År: 1909
Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Sted: København
Udgave: Første udgave
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
DOI: DOI
Eksemplarer: 2
Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi
I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.
Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.
Københavns Vandværk, August 1909.
Noter
Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.
KØBENHAVNS VANDFORSYNING 1812—1859
37
Dels for at spare Dampkraft, dels fordi et gradvis udført Anlæg stemmer
bedre med Byens Kræfter, søger Kabell ved at dele Byen i 3 Trykzoner at
angive et System, hvorved man med Afbenyttelse af vore Søers naturlige Fald
vil kunne faa filtreret Springvand i alle Københavns Gaarde og Gader, et An-
læg, som baade vil kunne anlægges gradevis og gradevis kunne gaa over til
ved Hjælp af Dampkraft at have Vandel under saa højt Tryk, at de højeste
Etager derved kan forsynes. Anlæget mener han vil kunne udføres i 2 å 3 Aar
med en Bekostning af 950 000 Rdl., der forventes amortiseret i Løbet af 100
Aar med 9 500 RdL, der efter det 101ste Aar opsamles for at danne en Fond,
hvorved Anlæget i sin Tid vil kunne fornyes!
Ogsaa her ender Kabell med at fremhæve Manglerne ved det nuværende
og Fordelen ved det ny. Efter at have omtalt en ondartet Tyfus, som fandt
Sled i Amaliegade og »som bortrev mange O flere, der endnu begrædes af deres
Efterlevende«, fortsætter han saaledes: »Hvor sørgeligt det end er, al et usundt
Opholdssted kræver Offere, som endnu ei have naaet den Levealder, der op-
rindeligen var dem bestemt af Forsynet, og hvor hellig en Pligt det er for de
Styrende, ved enhver Foranstaltning, altsaa ogsaa ved Forsyning af godt Vand
i rigelig Mængde, muligst at formindske disse Offeres Antal: saa er del dog
endnu ikke det Sørgeligste, at saadanne Dødsfald have fundet Sted. Vi ville
haabe og troe, at de Hedengangne ere lykkeligere hisset end her, og ei trænge
til vore Beklagelser.«
»Derimod er det i høiesle Grad nedslaaende at tænke paa den Sygelighed,
som frembringes af saamange Aarsager i en stor Stad, og som berøver Befolk-
ningen al sand Nydelse, idel den gjør Beboerne hypochondriske, ilde oplagte,
fortrædelige og uskikkede lil Arbeide. Herpaa har vistnok slet Drikkevand en
væsentlig Indflydelse, og del er derfor ei at undre over, at næsten alle Na-
tioner, som besad en tilstrækkelig Grad af Cultur, have gjort saa store An-
strængelser for at erholde dette vigtige Næringsmiddel«.
Ved sin Afgang i 1846 fremsætter oftnævnte cand. polyt Winstrup, der
havde været Vandinspektør fra April 1845, Forslag om en Vandforsyning med
Filtrering og Maskinkraft; han sammenligner denne med et Projekt om at faa
Vand fra Furesø til al holde Emdrup Sø fyldt, og den at lade Vandel ved sit
naturlige Tryk komme derfra til Byen, ligesom han ogsaa angiver Bekostningen
ved at lægge Jernrør i Stedet for Trærender og iøvrigl lade del blive ved det
gamle, og konkluderer derhen, at der kun er lo Ting at vælge imellem, enten
at lade det gaa paa samme Maade som hidtil, og der vil da ingen Fordel være
ved at fortsætte med den paabegyndte Nedlægning af Jernrør eller al anlægge
eL aldeles nyt og fuldstændigt Vandværk med Filtrering og Højtryk (W. anser
60 Fod for tilstrækkeligt), idet der tænkes anvendt Vand fra Søerne.